Malurt er klar til at blive set igen, og igen, og ………

"Så det snart NU for super live 2020"

Fotograf: PRESSE

Det er over et år siden nyheden kom frem. Det legendariske danske rockband Malurt gendannes. Og nu er tiden endelig snart inde til at de, med den karismatiske Michael Falch i front, går på scenen for første gang efter bandet i årevis har gemt sig selv af vejen.

Michael Falch løftede sløret omkring bandets genforening i forbindelse med en solo koncert i det Kongelige Teater, hvor han overraskede ved til sidst at få Malurt samlet på scenen, der gav et par numre, afsluttende med ”Vi ses igen”.  

FOTO : Maria Fremming

Der opstod øjeblikkelig stående applaus og euforisk stemning i den gamle sal. Noget ingen havde troet nogensinde ville ske igen skete alligevel. Der var smil, jubel og glæde blandt publikum – og klapsalverne og larmen ville ingen ende tage denne aften. En gammel kærlighed, en Malurt feber blev vækket til live igen både på scenen og i salen.  

Efter utallige timer i øvelokaler og i motionsrum, er både rust og kilo siden banket af, og med en kampvægt og et kondital de fleste ville misunde er Michael Falch og resten af besætningen klar til at indtage Danmark. 

Malurt bandet anno 2020 består af vennerne Michael FalchChristian ArendtPeter Mors, Dia Nielsen og Pete Repete, der alle er klar til at lade den nostalgiske rockmusik ruske og rocke os sammen. Det er den konstellation af Malurt, som blev skabt i forbindelse med bandets tredje album ”Black Out” fra 1982 – og som holdt sammen indtil de for første gang blev opløst i 1984.    

Pressefoto

Siden har de været gendannet lejlighedsvis – blandt andet i 1990, hvor de optrådte på Roskilde Festivalen – og i 2005 i forbindelse med deres 25 år jubilæum – men ikke i denne opstilling, som Michael Falch altid har betragtet som den stærkeste, ikke mindst på grund af ungdomsvennen Christian Arendts tilstedeværelse – og hans tilbagevende til bandet efter 35 års pause, hvor “hans plads” var udfyldt af Peter Viskinde.

Der er indtil videre annonceret 49 officielle koncerter rundt om i landet samt en “hemmelig” tys tys prøvekoncert i Kulturhuset Viften i Rødovre 22.02.20.

Den officielle come-back koncert – åbningskoncerten i Vega den 27.02.20 kunne melde udsolgt bare efter få minutter i salg for næsten et år siden – og efterspørgslen har generelt været stor, og bevist at der er tale om en comeback, der i den grad kan samle folk. De fleste indendørs koncerter har meldt udsolgt eller melder om få billetter tilbage i salg nu. Udover indendørsturneen spiller bandet også et større antal festivaljob, så der er heldigvis stadig masser af muligheder for at opleve Malurt super live for måske sidste gang.

Det hele startede for 40 år siden, forventningerne er tårnhøje – både fra bandet selv og fra det publikum, der har fulgt og savnet Malurt i årtier. Men den bedste medicin mod Malurt feber skulle nu engang være, at lade rocken rulle i selskab med netop Malurt. Og nu det altså snart NU – at de skal holde det løfte de fremsatte i det Kongelige teater – ”Vi ses igen”.

Side 33 vil naturligvis være på pletten når turen skydes i gang. Tour planen excl. festival job ser således ud :  

27.02.2020 VEGA, København : UDSOLGT

28.02.2020 VEGA, København: UDSOLGT

29.02.2020 NORDKRAFT, Aalborg: UDSOLGT

04.03.2020 MAGASINET, Odense: UDSOLGT

05.03.2020 MAGASINET, Odense: UDSOLGT

06.03.2020 VEJLE MUSIKTEATER, Vejle: UDSOLGT

07.03.2020 RINGSTED KONGRESCENTER, Ringsted: UDSOLGT

12.03.2020 MUSIKHUSET AARHUS, Aarhus: UDSOLGT

13.03.2020 MUSIKTEATRET, Holstebro: UDSOLGT

14.03.2020 TOBAKKEN, Esbjerg: UDSOLGT

17.09.2020 PORTALEN, Greve

18.09.2020 SLAGELSE MUSIKHUS, Slagelse

19.09.2020 NYKØBING F. TEATER, Nykøbing Falster

24.09.2020 SCHWEIZERHALLE, Tønder

25.09.2020 MCH KONGRESCENTER, Herning

26.09.2020 REMISEN, Odder: UDSOLGT

01.10.2020 ROSKILDE KONGRESCENTER, Roskilde

02.10.2020 TINGHALLEN, Viborg

03.10.2020 VÆRKET, Randers

08.10.2020 DET MUSISKE HUS, Frederikshavn

09.10.2020 THANSEN ARENA, Fredericia

10.10.2020 FUGLSØCENTRET, Knebel

16.10.2020 KULTURVÆRFTET, Helsingør

17.10.2020 ARENA NÆSTVED, Næstved

23.10.2020 K.B. HALLEN, København 

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.