Det var ret specielt at sidde her ved tastaturet i går – og modtage en meddelelse fra en god ven om at ”Bill Withers er død”. Det var ingen danske medier, der havde omtalt dødsfaldet på det tidspunkt – og imens bragede solens stråler lige ind i min skærm, så jeg måtte trække for. Mærkeligt tilfælde – men måske også et tegn på at Bill Withers musik for flere generationer mest af alt var solskin til sjæl og sind.
Herhjemme har mange også set op til hans lyd og hans sange. I et interview sidste år med Mike Andersen, hvor vi spurgte ind til 5 kunstnere han ville medtage på en hyldest-EP, hvor han fortolker nogle af de kunstnere, der har formet soundtracket til dit eget liv svarede han :
“BILL WITHERS – Den sangskriver jeg ser allermest op til!” Og supplerede iøvrigt derudover med B.B. King, Ray Charles, Povl Dissing og Peter Thorup.
I en kommentar til dødsfaldet skrev Mike Andersen i går på sin officielle Facebook side : ”One of my all time favorite songwriters and singers passed away. Thank you, BILL WITHERS, for the songs, the legendary performances, and endless inspiration!”
Og sådan er der med garanti utallige danske og udenlandske musikere der har det – også selvom de slet ikke bevæger sig i samme boldgade selv – Marc Facchini skriver f.eks. på sin FB side :
”Kære Bill – Du var en mester i timing, dynamik, historiefortælling og meget mere. Jeg har lært så meget af at høre din musik, og jeg har et utal af gange nærstuderet videoerne med dine fantastiske liveoptrædener. Tusind tak for musikken.”
Radiovært, forfatter mv. Thomas Vilhelm har skrevet denne nekrolog, som vi har fået lov af bringe i sin helhed:
Bill Withers var en sanger, sangskriver og personlighed af sjældent format. Han blev 81 år, og flere af hans soulklassikere fra 70’erne er fortolket af en imponerende liste af de største navne i vidt forskellige musikgenrer.
Withers (4. juli 1938) fra delstaten West Virginia kæmpede med udpræget stammen i en del år og havde svært ved at falde til rent socialt. Han aftjente ni år i den amerikanske hær og drog til Los Angeles i et forsøg på at gøre musikalsk karriere, mens hans knoklede med at samle tekniske komponenter for diverse fabrikker og firmaer. Om natten stod den på optrædender i de nærliggende klubber.
Pengene blev skudt i demoproduktioner af egne sange, som han fra omkring 1967 sendte til pladeselskaber i håb om bid. I starten af 1970 fik Withers en kontrakt med Sussex Records, der så et stort potentiale i ham. Booker T Jones producerede debutalbummet ‘Just As I Am’ (1971), hvor blandt andet Stephen Stills gav en hjælpende hånd med.
På det finder man signatursange som ‘Ain’t No Sunshine’, ‘Grandma’s Hands’ og ‘Harlem’. Succesen indfandt sig hurtigt, men Withers holdt fast i sit civile arbejde på fabrikken en stund endnu – musikbranchen virkede som et flygtigt usikkert sted for ham at være, men den stigende efterspørgsel afgjorde dog spørgsmålet.
‘Ain’t No Sunshine’ indbragte den første Grammy i karrieren året efter, hvor der fulgtes op med ‘Still Bill’ et af de mest helstøbte hovedværker i 70’ernes soulmusik, der kan måle sig med de bedste udspil fra Stevie Wonder, Marvin Gaye og Curtis Mayfield.
‘Lean On Me’, ‘Use Me’, ‘Kissing My Love’ og ‘I Don’t Want You On My Mind’ er blot fire fremragende numre ud af ti fra et album, der vedbliver med at holde vand. Withers forfinede sit håndværk, der udviklede sig fra det Sing- & Songwriter prægede udtryk tilsat lidt folk i retning af mere ren soul og funk.
Så er der mandens karakterfulde timbre, som mestrede alt fra det lavmælt melankolske til kraftfuld soulshouter stil. Teksterne kredsede om livet, relationer, sociale forhold og de erotiske spændingsfelter mellem mand og kvinde udtrykt af en ord- og melodismed, der bragte erfaringer fra hæren og et hårdt arbejdsliv med sig, da han endelig slog igennem i en alder af knap 33 år, hvilket er sent i showbizz med megen fokus på ungdom, selviscenesættelse og hurtige hits.
‘Live At Carnegie Hall’ (1973) rangerer blandt de absolut bedste livealbums ikke kun i soulgenren, og i en koncertsituation blev der gået anderledes kontant til værks med længere versioner, tungere beats og passager, der minder om rap bakket op af et lydhørt band med James Gadson bag trommerne som indpiskende krumtap og funky maestro.
Senere i 70’erne skiftede sangeren til Columbia Records, og der blev derefter længere og længere mellem udgivelserne. Withers, der også håndterede akustisk guitar og keyboards, havde stadig kompositioner af kvalitet på lager, men følte sig tiltagende fremmedgjort i en branche, han fra Day One havde det svært med.
For meget kontraktligt bøvl og diktering fra øverste lag i forhold, hvad og hvor, der skulle synges, samt hvordan materialet burde pakkes ind, gjorde at han forlod musikken på højeste niveau og fuld tid med sin ottende og sidste studie lp ‘Watching You Watching Me’ i 1985 blot 47 år gammel.
Inden da nåede Withers at levere yderligere to numre af holdbart tilsnit, nemlig ‘Lovely Days’ (1977), hvor der vokalt spilles med musklerne, og den noget poppede ‘Just The Two of Us’ fra 1980. Den principfaste Withers lod sig ikke sidenhen friste af lukrative tilbud, vendte tilbage til et civilt arbejdsliv og fortrød det efter eget udsagn aldrig så meget som et sekund.
Hans sange er som indledningsvist nævnt fortolket live og i studiet plus samplet af et enormt antal betydningsfulde kunstnere fra Michael Jackson, Sting, Al Jarreau, Paul McCartney, Mick Jagger, Diana Ross og Eminem, hvilket blot er et lille udpluk fra den samlede liste. Hertil kan føjes Grammyer og æresudnævnelser af forskellig art.
I 2015 introducerede Stevie Wonder Withers’ udnævnelse til ‘The Rock And Roll Hall of Fame’. Withers nævnte i sin takketale, at han egentlig havde klaret sig ret ok, og at det nåede at blive til en god stak sange, som mange har kunnet identificere sig med og andre igen give deres bud på uanset genre.
Det har Withers i sandhed ret i, og tilbage er der kun at takke for hans generøse bidrag til den stedsegrønne bog af uforglemmelige sange, vi stadig kan bære i hjertet.
Måtte William Harrison Withers Jr. kendt som Bill hvile i fred med det bedst tænkelige eftermæle.
