Sangeren og sangskriveren Alan Merrill er død, som følge af COVID-19 virus. Han blev 69 år gammel. Det bekræftes af utallige officielle amerikanske medier, ligesom hans datter Laura Merrill har lagt en besked op på sin Facebook profil – se nedenfor.
Alan Merrill var manden der sammen med Jake Hooker tilbage i 1975 til deres fælles band The Arrows skrev sangen ”I love Rock N Roll”. En sang der i øvrigt startede sit liv som B-side til The Arrows singlen ”Broken Down Heart”. Den bed dog fra sig, og blev siden A-siden i en re-release, og blev et mindre hit for The Arrows. Men det var naturligvis i versionen med Joan Jett & The Blackheart at den virkelig skrev sig i historiebøgerne.
Har du seks minutter så hør ham selv fortælle historien om sangen her:
Alan Merrill arbejdede i årenes løb også sammen med Rory Gallagher og Meat Loaf – og havde rent faktisk også en lidt pudsig tre delt solo karriere ind i mellem diverse bandaktivitet – blandt andet i Japan! En meget kort – med et enkelt soloalbum i 1969 – så igen et enkelt album i 1985 – hvor han i øvrigt havde gode folk som Steve Winwood, Mick Taylor og Dallas Taylor med – og så en ret stabil solokarriere igen siden 1998, hvor det blev til utallige udgivelser.
Laura Merrill – der også er musiker (primært korsanger) – udtaler omkring dødsfaldet, at det pludselig gik stærkt, med en negativ og hurtig udvikling af det de blot troede var en almindelig forkølelse og at hun reelt kun fik et par timer til at sige farvel.
Farvel til en far – som stort set hver år siden 1998 havde udgivet et album om året – det seneste ”Radio Zere” i 2019, og som naturligvis allerede havde et nyt album på vej. For han var sangskriver i hjertet og han havde rock og rul i blodet – og så sent som for et par uger siden optrådte han på en scene, med den musik, der hele livet igennem havde været hans liv og følge.
Hans livsværk blev ”I Love Rock’n Roll” sangen – og det var ikke bare en titel – det var et DNA.
Og at han var mere en enkelt sang høres særligt på én af sangene fra det der altså endte med at blive hans sidste album – ”Radio Zero” – den rørende og rammende ”Goodbye, Rock’n Roll Heroes”.
Læs den officielle udtalelse fra Laura Merrill via dette link :
I’ve been trying to sleep but I can’t. I woke up normally yesterday with the world at my feet and now today I lay here…
Slået op af Laura Merrill i Søndag den 29. marts 2020