Der er slet ingen tvivl om at der stadig er plads til forbedringer, men årets festival viste klart og tydeligt, at mange flere gæster – unge som ældre – er blevet opmærksomme på, at det er både ret og rimeligt, at efterlade sit campingområde nogenlunde, som man indtog det.
Affaldsproblematikken er ikke ny. Det har i årtier været en del en besynderlig del af festivalkulturen, at man slap alle tøjler, og lod andre tage skraldet. I takt og tråd med at snart et par generationer er vokset op med en ikke særlig miljøvenlig ’brug og smid væk’ kultur er det ikke blevet bedre i årenes løb.
Heldigvis har Roskilde Festival sat sig for at den kultur skal ændres. Dels er oprydningsarbejdet ganske omkostningstungt, hvilket heller ikke spiller godt for en nonprofitorganisation, og dels stemmer det ikke med festivalens ønske at bidrage til en grøn omstilling. Festivalen har derfor lagt en ambitiøs plan for hvordan den i de kommende år vil minimere ressourceforbrug og affaldsmængder.
Et af de tiltag der virkede effektfuldt i år, var at man for sit teltområde betaler et depositum, der så bliver tilbagebetalt, når pladsen bliver efterladt pæn og opryddet igen.
Det tiltag gjorde at markant flere – i flere områder anslået op imod 50% flere end i tidligere i år – efterlod deres pladser i ordentlig stand, og tog deres ting med hjem. Skal det tal rykkes yderligere kræver det måske at depositummet sættes op, så der også er en større økonomisk motivationsfaktor, selv når man har tømmermænd og hjemve, eller penge nok på ’velfærdskontoen’.
Ovenstående succes er der desværre ikke nogen medier, der har noteret sig. Heller ikke at der generelt på selve festivalpladsen også ofte var ganske rent, pænt og nydeligt. Folk brugte som hovedregel de mange opstillede affaldsspande, og de hårdtarbejdende frivillige gjorde et synligt godt job af ren kærlighed til festivalen.
Der er naturligvis lang vej endnu til helt at ændre den miljøubevidste adfærd, der altså har været herskende i generationer, og desværre kun er blevet forstærket med tiden.
Festivalen havde i år svært ved at rekruttere det antal frivillige de havde behov for, hvorfor de ikke i ønsket omgang har kunne optimere processer og tiltag omkring genbrug og oprydning. Der læres noget hvert år, som bliver taget videre i forhold til at kunne lave endnu bedre løsninger fremadrettet. Mon ikke også det igen bliver lettere næste år at få fat i flere frivillige, når der ikke der er konkurrence fra Tour de France, der i den grad i år også trak på byens ressourcer af frivillige kræfter.
Hovedparten af årets deltagere og de mange frivillige har dog nu åbenlyst sat gang i en bevægelse mod en mere ren og grøn festival kultur. Man er langt fra i mål, men udviklingen må siges at gå noget hurtigere end så mange andre ønskelige ændringer af adfærdsmønstre i det øvrige samfund.
Så ren respekt herfra til alle dem, der satte i bevægelse!
Musikalsk var der også meget der i år var en ren fornøjelse – ikke mindst de helt Roskilde festival særegne ‘dem har jeg aldrig hørt om’ koncerter. Personligt ville jeg f.eks. nødig have været foruden nu at vide at italienske Canzoniere Grecanico Salentino både LIVE og på album er et ganske berigende og underholdende bekendtskab. Men ligesom at gøre rent – kræver det jo en indsats at opdage og tage ny musik til sig. Målt på den folkelige feedback af årets program virker det desværre til at lidt for mange har glemt det! Også hvad det angår er det stadig lidt for let bare at lukke skidt ud!.
