I dag udkommer singlen ”Undervejs” fra Marie Frank. En sanger og sangerinde, der i år runder de 50 år, og rent faktisk ellers ikke har ladet høre nyt fra sig siden singlen ”Lille fredag i provinsen” fra 2017, og som senest udsendte et fuldlængde album tilbage i 2015.
Men spoler vi tiden tilbage til omkring 1999 og starten af dette århundrede, så var Marie Frank ikke til at komme uden om. Og tak for det.
Fra hendes gennemførte debutalbum ”Ancient pleasures” hittede sange som ’Symptom Of My Time’ og ’Under The Water’ stort, og hun hentede adskillige musikpriser i de år. Hele fire danske grammyer blev det til i 2000 – blandt andet ’Årets nye danske navn’ og ’Årets danske sangerinde’. Sidstnævnte en titel hun også tog hjem igen i 2002.
Den genkendelige stemme havde allerede bevist at hun var ”Worth It”, som også var titlen på et af de bedste numre på hendes andet album ”Vermilion” fra 2001, der ligesom debutalbummet solgte til GULD.
Dengang var hun stor nok til fylde Tivoli i København, når hun med sit kompetente band optrådte på den store scene på Plænen. I de senere år har du skulle rundt på landets små listige spillesteder for at finde hende i et noget mindre set-up. Kvaliteten er dog stadig helt den samme, og Marie Frank er stadig den samme store rummelige og næstekærlige personlighed, der virker til at være bygget på nærvær, charme, og en ‘smil det smitter’ attitude, også selvom hendes musik også evner af favntage de stunder af livet, der ikke er ren optur, måske snarere det modsatte.
2001 var samme år, som en ligesindet sangskriver ved navn Tina Dickow trådte ind på scenen. Siden har Tina Dickow ikke set sig tilbage, mens Marie Frank i perioder har valgt at trække sig mere tilbage fra den musikalske frontlinje, selvom hun rent faktisk hele tiden har været bredt tilstedeværende – bare i meget mindre aktiv målestok, og i forskellige sammenhænge.
Siden 2001 er det blevet til yderligere 3 album, og to EP’er, der alle har haft det fællestræk, at de ikke har ledt efter den gamle hitformel, men nærmere har søgt at vise hvor Marie Frank har været her i livet. Senest med “Kontinua”, hendes første på dansk, og som dengang blev præsenteret som “en hyldest til det lange, seje træk”.
Nyt album og tour til efteråret 2023
En hyldest der jo bestemt giver mening her otte år efter. Men nu er hun så for alvor tilbage. Med nye sange om at leve i nuet. Og om at gøre det sammen.
Ligesom på ”Kontinua” er de musikalske fortællinger på dansk. En naturlig konsekvens af ikke længere at rejse verden rundt med musikken i lommen, som hun gjorde, inden voksenlivet med børn bankede på. Der er brugt tid og kræfter på at forfine udtrykket og iklæde sangene de helt rigtige udtryk. Tiden siden ”Kontinua” har budt på både en verdensomspændende pandemi, som ingen af os længere orker at tale om, og sygdom i den nære familie. Når livet slår knuder, giver det nye erfaringer og nye perspektiver, og som musiker kommer det til udtryk i sangene.
Resultatet er dog ikke klagesange. Det ligger som nævnt ikke til Marias natur. Det er nok nærmere ’et skridt tilbage, og nu skal vi frem’ sange, skabt af den slags iagttagelser fra livet, der bør være bredt vedkommende.
En EP med den første håndfuld nye sange udkommer til maj, og det fulde album kommer til efteråret, hvor Marie Frank med band, nye sange og de gamle hits rammer landets spillesteder.
Men foreløbig kan vi nyde ”Undervejs”. En single, der er skrevet og indspillet sammen med Søren Zahle og Anders Pedersen, og byder på et ulmende underlag af støvet americana-guitar tilsat delikat pirrende strygere, der maner til musikalsk eftertanke. Strygerne der i øvrigt er indspillet af Tucson Symhpony Orchestras førsteviolinist Ben Nisbet under et besøg i Arizona.
MARIE FRANK OM SANGEN ”UNDERVEJS”
“Nummeret startede som en smittende akkordrundgang, der kaldte på en tekst, der var farvet af stemningen: Sangen handler om at være undervejs; det er oplevelsen af at bevæge sig gennem livet sammen og at give hinanden plads. nogle gange er man i sync, andre gange not so much; nogle gange bevæger man sig mere parallelt.
Det kan godt være, man er to mennesker, der begge skal til Aarhus, men måske giver det bedre mening for den ene at tage landevejen, mens den anden tager motorvejen. Alligevel ender man det rigtige sted. Sammen.”
