Markant altmuligkvinde

”Lotte Rømer - 70 ÅR”

Fotograf: PRESSEFOTO

Sanger, musiker, komponist, kapelmester, forfatter og flittig foredragsholder – der skal et pænt stort visitkort til for at rumme de mange aktiviteter, Lotte Rømer (født den 12. december 1950 i Hvidovre) har været involveret i.

Rømer, der behersker diverse instrumenter og uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet, blev omkring midten af 70’erne en del af Hos Anna sammen med sin et år ældre søster Hanne.

1979 kom Lotte Rømer med i C.V. Jørgensens Det ganske lille band og satte det år sit præg på ‘Solgt til stanglakrids’ som keyboardspiller og arrangør. Rømer fortsatte i C.V. Moto uden Jørgensen og overtog vokalen på deres eneste album ‘Lampefeber’.

I løbet af 80’erne udsendte hun en række plader som solist og som leder af Lotte Rømer Band. Hun har ikke udsendt nyt materiale siden solo albummet ”Farlig fredag” fra 1988. Siden 90’erne og frem mod vor tid er det i stedet blevet til flere bøger om hørelse, høretab og tinnitus – emner Lotte Rømer ad åre har holdt godt 1000 foredrag om.

Stort tillykke med den runde dag til en markant altmuligkvinde, der må siges at leve en særdeles aktiv pensionisttilværelse præget af de forskellige områder, hun vedbliver med at brænde for.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.