Den 73-årige Robert Plant og 50-årige Alison Krauss udgiver i dag deres andet fælles album. “Raise the Roof” er skabt i samarbejde med den legendariske producer T Bone Burnett .Præcis samme opskrift som for 14 år siden da albummet “Raising Sand” udkom.
“Raise the Roof” er et album, der på næsten magisk vis genfinder og genvinder den samme stil som i “Raising Sand”. Men alligevel formår Robert Plant og Alison Krauss også at uddybe og dykke yderligere ned i både fine finesser og nærsom intensitet. Et album, der er fornemmes lidt mere røgfyldt og en smule mere skinnende end deres første album.
Plant og Krauss udgør et fascinerende par. De sang første gang sammen i 2004, som en del af en hyldest til Lead Belly i Rock & Roll of Fame . De optrådte der med sangen “Black Girl”. Robert Plant foreslog efterfølgende at de kunne prøve at indspille sammen, når deres tidsplaner passede sammen. Det hele startede således som et lidt tilfældigt eksperiment, og et beskedent sideprojekt for to – på hver deres måde – store og markante musikalske personligheder. Alligevel blev det til noget af en mega succes, og albummet solgte mere end 2 millioner eksemplarer og vandt seks Grammyer, inklusive ’Årets album.’
Nu 14 år senere er efterfølgeren klar til at blive modtaget af en forventningsfuld musikverden, der ikke har tabt interessen for det fantastiske par og deres vigtige tredjemand T Bone Burnett. Efter trekløveret i årevis havde sendt sange frem og tilbage til hinanden, for at høre hinandens mening, så lykkes det endelig i 2020, pga. pandemien at finde tiden til at fordybe sig i projektet fra alle tre sider. Det var vigtigt at både Plant, Krauss og Burnett var helt enige om at hver sang var den rette for alle. Ingen prøvede på noget tidspunkt kun at frempresse deres egne meninger om hvad der skulle med og hvad der ikke skulle med på “Raise the Roof”. Hver eneste af de fjorten sange er således et resultatet af en fælles demokratisk beslutning og enighed – og den harmoni kan rent faktisk både mærkes og høres. Raising the Roof” indeholder blandt andet sange af Merle Haggard, Allen Toussaint, Lucinda Williams, Everly Brothers, og så en enkelt original melodi fra duoen – “High and Lonesome”
Robert Plant og Alison Krauss tager i 2022 tage på turne, men den endelige tour plan er endnu ikke offentliggjort. Hvorvidt vi i Danmark får besøg af Robert Plant og Alison Krauss er således stadig uvist. Et af Nordens smukkeste spillesteder Dalhalla – der ligger udenfor Rättvik i Dalarna – har dog i dag offentliggjort at duoen spiller der den 5. juli, og samtidig er det offentliggjort at de spiller to koncerter i Norge den 1.- og 2. juli. Så vi kan da konstatere at de er ganske tæt på Danmark i tiden lige omkring Roskilde Festival!
Men det er ikke de eneste spekulationer der er omkring Robert Plant lige nu. Robert Plant skulle også have store planer med sit andet projekt Saving Grace, som han blandt andet har med sangerinden Suzi Dian.
Der gisnes meget i England om hvad planerne Saving Grace er, idet en britisk virksomhed ved navn Trolcharm Limited, hvor Robert Plant ejer over 75% købte varemærket Saving Grace tilbage i 2020 for at forhindre at andre bruger dette navn til at udgive musik eller merchandise i både Europa og USA. Virksomheden ejer ophavsretten til en stor del af Robert Plants solokarriere og bliver ofte krediteret på hans albums. Robert Plants tre voksne børn og Plant selv er alle direktører i firmaet. Varemærkeopkøb er ikke tidligere sket i forbindelse med Robert Plants andre projekter. Så spørgsmålet ligger i luften! Gad vide hvad der kommer i fremtiden fra bandet Saving Grace? Det følger vi naturligvis op på.
Men der mere aktuelt stof fra Plant skolen. For ligesom de fleste andre mennesker fik også Robert Plant og hans nærmeste pludselig mere tid, da pandemien lukkede alt ned. Så på Robert Plant`s landsted i det sydlige Wales, blev der gjort unikke fund under en grundig oprydning. Der blev fundet en del aldrig offentligt udgivet musik, noget af det var på kassettebånd og helt tilbage fra 1966. Alle de eventyr Robert Plant nogensinde har haft med musik, turneer, albumudgivelse og projekter, der faktisk aldrig blev færdige, er blevet bragt i en vis orden. Efterfølgende har Plant pålagt sine børn at alt det materiale skal åbnes for offentligheden – gratis – men først efter han er gået bort.