I går kunne Crosby, Stills, Nash & Youngs (CSN&Y) første fælles album fejre de 50 år, og i alt har det solgt omkring 9-10 millioner enheder, hvilket ikke er lykkedes de fire stjerner at matche sidenhen, hverken samlet eller hver for sig.
‘Déjá vu’ skulle vise sig at blive lidt af en udholdenhedsprøve i studiet i San Francisco i tidsrummet fra juli 1969 til januar året efter. Der anvendtes hundredevis af timer på finpudsning og detaljering af de i alt ti skæringer, ikke mindst det filigrant udførte og flerstemmige korharmonier tog tid.
CSN&Y’s rockversion af Joni Mitchells ‘Woodstock’, som hun selv havde indspillet på sin egen plade ‘Ladies of The Canyon’ udgivet halvanden uge før ‘Déjá vu’, er et af de tre numre, hvor hele kvartetten plus trommeslageren Dallas Taylor og Greg Reeves (bas) var samlet i fællesskab. Dette gælder også for Youngs ‘Helpless’ og David Crosbys hyldest til langt hår, oprør og modkultur i ‘Almost Cut My Hair’.
De øvrige numre er indspillet af de respektive ophavsmænd hver især, hvorefter resten har overdubbet deres bidrag efter behov. Nash og Stills havde brudt med deres kærester, og Crosbys samlever døde under indspilningerne. Crosby brød flere gange sammen undervejs, og stemningen blev yderligere forværret af, at musikerne indbyrdes kritiserede hinandens sange sønder og sammen.
Ikke desto mindre kom der et overvejende helstøbt værk ud af anstrengelserne, der byder på en række rockklassikere, som ud over de nævnte ligeledes tæller åbningsnummeret ‘Carry On’ (af Stephen Stills), Graham Nash’ ‘Teach Your Children’ og Neil Youngs mere komplekse komposition ‘Country Girl’.
Sammenlagt er Young kun med på godt halvdelen af skæringerne, men hans balstyrisk gnistrende guitarspil høres tydeligt her og der. Et halvt år senere satte han trumf på med sit suveræne og tredje studiealbum ‘After The Gold Rush’ – den tages op til fornyet granskning i september.
Som så mange andre af 60’ernes og 70’ernes markante udspil har eftertiden set med mildere øjne på ‘Déjá vu’, der i dag nyder klassikerstatus, og det er over en bred kam i orden, selv om lp’en ville have stået langt stærkere i bevidstheden, havde Neil Youngs powerfulde protestsang ‘Ohio’ været at finde på tracklisten.
Men ‘Ohio’, der uden omsvøb adresserer begivenheden den 4. maj 1970, hvor fire ubevæbnede studenter fra Kent State Universitetet blev dræbt af Ohio National Guard under en anti-Vietnam demonstration, udkom først som single i juni måned.
Siden har CSN&Y kun udgivet nyt studiemateriale sammen på ‘American Dream’ (1988) og ‘Looking Forward’ fra 1999.
