Mere sexet jazz-pop og fed britisk humor fra Judith Owen

”Prekært emne behandles helt menneskeligt på ny single – der gæstes af Richard Thompson”

Fotograf: PRESSEFOTO

Har man oplevet Judith Owen LIVE ved man, at hun har en underskøn britisk humor, og at hun mildest talt ikke er den berøringsangste type.

Hendes karriere spænder sig efterhånden over 20 år, men det er ligesom hun i disse år virkelig har fundet sin form og sin formel indenfor jazz-pop. Det har man kunne høre LIVE ved flere besøg her i landet, og på de stærkt anbefalelsesværdige album ”Somebody’s Child” (2016) og ”RedisCOVERed” (2018).

Judith Owen – der er både engelsk og amerikansk statsborger – har denne gang ladet sig inspirere af den britiske dokumentar ”The Sexbots Are Coming”. Et program Owen naturligvis kunne se både humor og seriøse spørgsmål i, og derved en potentiel sang.  

Det er der blevet en herlig og henhørende single ”Second-Hand Sexbot” ud af. Den er udgivet digitalt i en studieversion, hvor selveste Richard Thompson lader sin guitar tale sit eget sprog, på et helt igennem iørefaldende og groovy nummer.

Derudover er den udgivet i en live version – som også har fået en video med på vejen :  

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.