Mike Andersen indgår i nyt AEGTESKAB

”Ny dansk supergruppe klar med første single”

Fotograf: PRESSEFOTO

AEGTESKAB er tre musikalske soulmates, der sammen har startet en trio, fordi de ikke kunne lade være. Som Michael Blicher udtrykker det; ”Sammen med to af de musikere som jeg holder aller mest af har jeg skabt et helt nyt originalt trio-projekt”

Michael Blicher (Blicher Hemmer Gadd, The KutiMangoes, Astro Buddha Agogo m.fl ), Eddi Jarl (Lars Lilholt Band, Barrow, Vestbo Trio m.fl.)  og Mike Andersen har alle hver for sig gjort sig mere end almindelig bemærket på både den danske og internationale musikscene.

De tre venner har aldrig været i tvivl om musikkens betydning i deres liv, det er deres livsnerve – deres andet AEGTESKAB. De har hver især længe haft en stor kærlighed til hinandens musik og spillestil og har nu sammen skabt deres helt egen lyd og fællesskab, som de lover er nyskabende, rå-swingende, råt og hudløst ærligt.

Bedømt ud fra første singlen ”How Do You Do It” der er ude som digital single i dag den 30. september, og et par foregående live-session videoer, så er det bestemt ikke bare tom snak. Sikke en start. Michael Blicher’s lækre saxofon åbner ballet på ”How Do You Do It”, der nok lægger blødt ud, men som har masser af nerve – og gløder af åbenlys samhørighed, nødvendighed og ikke mindst kærlighed. Dette lyder ikke ’bare’ som et hyggeprojekt, men nærmere som et byggeprojekt, med et UHØRT stærkt fundament.  

Personligt ser jeg frem til hvad trioen bygger op til deres kommende turne. For selvom de alle er travle herrer – Eddi Jarl er aktuelt med Vestbo Trio & Uffe Steen Trio på danmarksturne, Michael Blicher er på tour med The KutiMangos, hvor de i oktober gæster Tyskland, og Mike Andersen har en december turne med sit faste band forude, så er der alligevel blevet plads til hele 10 koncerter med AEGTESKAB i november – den første den 16. november på Mojo i KBH.

16 +17.11 : Mojo, København

18.11 – Mantzius, Birkerød

19.11 – Sønderborghus, Sønderborg

22.11 – Engelsholm Højskole, Bredsten

23.11 – Dexter, Odense

24.11 – Elværket, Århus

25.11 – Nysted Biograf-Teater, Nysted

26.11 – Maskinhallen, Frederikshavn

27.11 – Hagges´s Musik Pub, Tønder

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.