Møderne med Paul McCartney

”Læs uddrag af den kommende erindringsbog fra Jerry Ritz"

Fotograf: Helene Blom

Her på dagen hvor Paul McCartney fylder 80 år, har vi fået lov at bringe et afsnit om dagens fødselslar, hentet fra den kommende erindringsbog ”Jerry Ritz – Noget ved Musikken”. Bogen udkommer i foråret 2023, når Jerry Ritz selv runder en mærkedag, 75 år.

Da The Beatles i 1964 gæstede Danmark for første – og eneste gang – stod Jerry Ritz udenfor K.B. Hallen. Han havde ikke penge til billetten, da han kort forinden til sin 16-års fødselsdag havde brugt sin opsparing en ny knallert.

Det blev dog sidste gang Jerry stod udenfor, for året efter gik han ind i musikbranchen, og han kom til at arbejde med de største navne i branchen igennem de næste 50 år.

Otte år efter Beatles besøg i Danmark vendte Paul McCartney i 1972 tilbage til K.B. Hallen, denne gang – og igen fire år efter – blev han modtaget i Kastrup Lufthavn af Jerry Ritz, der i mellemtiden var blevet repertoirechef på datidens musikmastodont EMI, som blandt andet var The Beatles og Paul McCartneys pladeselskab.

Paul McCartney og Jerry Ritz i Kastrup Lufthavn 1976 – FOTO: Jørgen Angel

I afsnittet mindes Jerry Ritz disse to møder fra en periode, der på mange måder var en skæbnesvanger tid for en af popmusikkens største sangskrivere og musikere. På det indledende artikelfoto står Jerry Ritz i øvrigt med et nostalgisk blik ved siden af netop Jørgen Angels billede af Ritz og McCartney i lufthavnen.

Uddrag fra “Jerry Ritz – Noget ved Musikken”

Vi tager 50 år tilbage i tiden. Scenen er sat i K.B. Hallen på Frederiksberg, datoen er den 1. august 1972 og åbningssangen på koncerten starter således ”Bip bop, bip bop, bop, Bip bop, bip bop, bam …”. På samme scene som The Beatles spillede på 8 år tidligere står-legenden Paul McCartney, med et band bestående af sin kone Linda McCartney, Denny Laine, Henry McCulloch og Denny Seiwell. Tilsammen kalder de sig Wings.

I annoncerne for koncerten var der foto af Paul, og hans og Linda’s navn er fremhævet. For der skulle sælges billetter og Wings er ikke et etableret navn. De havde kun udgivet et enkelt album.

Foto udlånt fra www.billet-haj.dk

Det var en skæbnesvanger tid for det tidligere medlem af verdens største popgruppe gennem tiderne. Han var lige fyldt 30 år og det var 15 år siden han startede samarbejdet med John Lennon, og med The Beatles havde han oplevet det meste.

Jeg selv var 24 år og havde været i musikbranchen siden jeg var 17 år, som koncertarrangør, tourmanager, manager m.m. – og var netop i 1972 blevet headhuntet til et job i pladeselskabet EMI’s danske afdeling med ansvar for udvælgelse og markedsføring at koncernens internationale kunstnere. Navne som Pink Floyd, Deep Purple, ABBA, Cliff Richard, Paul McCartney og de tre andre ’Beatler’, som alle var i gang med solokarrierer. Jeg mødte således Paul McCartney på tætteste hånd i forbindelse med koncerten som repræsentant for hans pladeselskab. EMI havde arrangeret en reception på Søpavillonen efter koncerten i K.B. Hallen.    

Vi havde gjort alt klar med stor buffet med alverdens lækkerier og gode vine, men en usikker, nervøs og mut Paul McCartney var ikke i humør til at feste, og han deltog kun kort i den fest, der var arrangeret til ære for ham. Jeg var overrasket over hvor usikker og indelukket han var.  Måske var han i tvivl om der en fremtid for Paul McCartney efter The Beatles? Ikke en eneste Beatles sang var på set-listen til koncerten, det var fortid! Han ønskede tydeligvis ikke at hvile på laurbærrene men ville starte helt forfra. 

Selvsikker McCartney fire år senere

Der var en verden til forskel på den Paul McCartney jeg mødte i august 1972 og ham jeg mødte fire år efter i marts 1976, da han vendte tilbage til Danmark. Han havde i mellemtiden opnået stor succes med Wings, som havde toppet hitlisterne verden over bl.a. med albums som ”Band on the Run” og ”Venus and Mars” og temaet fra James Bond filmen ”Live and Let Die”.  

Jeg kom tæt på ham og Linda, da jeg efter koncerten i Falkoner og langt ud på natten var vært for middag på Restaurant Sankt Gertrud Kloster, som var tidens hotte sted – og villige til at holde køkkenet åbent til efter midnat.

Velkomst til Paul McCartneys Wings i Kastrup Lufthavn, marts 1976, fra venstre guitaristen Jimmy McCulloch, Paul McCartney med datteren Stella, Linda McCartney og Jerry Ritz (arkivfoto EMI)

Paul var utrolig veloplagt og på ingen måde egoistisk eller selvoptaget. Det var meget afslappet og hyggeligt. Han og Linda havde al tid i verden og efter middagen rykkede de over i salonen, hvor vi sat tæt sammen på nogle lave skamler og nød kaffen. Snakken gik lystigt mest om ganske almindelige hverdagsting. Annie og jeg havde været gift i 4 år på det tidspunkt og Paul og Linda spurgte; ”Planlægger I at få børn?”. For det kunne de varmt anbefale. 

Deres første fælles barn, datteren Stella – den i dag så berømte modedesigner – var på det tidspunkt 4 ½ år og med på turneen, men blev om aftenen passet af en Nanny på hotellet.  Der var ikke noget tidspres, og de nød tydeligvis vores selskab og snakke om helt almindelige hverdagsting og ikke så meget om musikbranchen. 

Han havde tydeligvis genfuldet selvtilliden og ved koncerterne i spillede han også en række Beatles sange, bl.a. ”Lady Madonna”, ”Long and Winding Road” og ”Yesterday”.    

Arrangør af koncerten var Arne Worsøe, som jeg havde arbejdet sammen med i mange år inden jeg blev headhuntet til EMI, men han deltog ikke i middagen. Der var altid et spil mellem pladeselskab og koncertarrangør om hvem der skulle betale. Hos EMI var repræsentationskontoen ikke begrænset, når der var en af selskabets største stjerner.

Paul McCartneys betydning for populærmusikken er uvurderlig – hen er er en af de største – hvis ikke den største! Jeg var begejstret fra jeg som teenager hørte The Beatles første gang i starten af 60’erne. Det er dog ikke det man fortæller – face to face – når man sidder på tomandshånd med legenden.

Fra venstre i spejlet på væggen ses Tony Prince (kendt DJ fra Radio Luxembourg og McCartneys ven), Paul McCartney og yderst til højre med ryggen til den svenske sanger Ted Gärdestad (arkivfoto EMI)

The Beatles koncert i 1964 var årsagen til en karriere som musikalsk bagmand

Dengang The Beatles gav deres første og eneste koncerter i Danmark i juni 1964, var jeg nogle uger forinden fyldt 16 år. Jeg havde brugt hele opsparingen på en hvid Puch knallert, så der var ikke råd til en koncert billet, hvis der også skulle være råd til benzin og en sommerferie i sadlen på det 2-hjulede vidunder på landevejene. Og måske godt for det!

Jeg ville naturligvis gerne have oplevet den britiske kvartet, selvom de havde en afløser med for Ringo på trommerne. Men det at opleve stemningen udenfor K.B. Hallen – og ikke være indenfor var måske det helt afgørende for at jeg valgte en liv i musikbranchen og for derefter at være indenfor de næste 50 år eller mere – og tilmed uden at betale for billetterne! The Beatles besøg i Danmark fik en afgørende betydning for min efterfølgende karriere.

Allerede året efter i september 1965, da The Who gæstede Danmark for første gang, og også spillede i K.B.  Hellen, var jeg ikke længere udenfor. Jeg havde indledt et samarbejde med koncertarrangøren og stod sammen med en god ven for at producerer programmet til koncerten. Det blev til et permanent samarbejde de næste 7 år med Bendix Music, det nyetableret koncert- og bookingbureau, der senere skiftede navn til ICO-Concerts. Men jeg havde i 1964 ikke i min vildeste fantasi drømt om at jeg nogle år senere skulle komme så tæt en af mine musikalske helte og opleve ham helt privat.   

Leave a Replay

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.