Den 23-årige amerikanske sanger, sangskriver og guitarist Oscar Mukherjee har efterhånden boet i Danmark i over 10 år – og har skabt sig et solidt og respekteret navn både som solist og som sideman – som en dygtig og bredt favnende artist indenfor blues, rock og roots.
Sidste år fik han samlet sig lidt af et drømmehold af et band – bestående af Søren Poulsen (trommer) og Henrik Poulsen (bas) – begge blandt andet kendt fra Peter Sommer & Tiggerne – samt hans mangeårige makker og læremester Jakob Holm (Guitar).
De hvilede ikke på fordums bedrifter efter udsendelsen af sidste års stærke EP ”Sentimental Sleep” – men fik i stedet lavet en live-session omkringdet helt nye nummer ”I Wish I were the Sun” sammen med endnu en ”Tigger” Søren Zahle på kor.
Resultatet af den session kan ses og høre på denne autentiske video – der er skabt ud fra samme grundidé og koncept, som der vil blive arbejdet med i forhold til et kommende album – ”hvordan lyder vi live i samme rum”. Det lyder af en god ide!
I starten af året – og i god tid inden COVID-19 viste sit grimme ansigt var Oscar Mukherjee en tur tilbage til hans fødeland – USA. Det havde han også været i 2017, hvor han var blevet tildelt en rejselegat og inviteret til “The House of Songs'”. En slags refugie hvor han mødte nogle lokale sangskrivere, men for det meste havde han tiden for sig selv.
Denne gang med The House of Songs var det noget helt andet – nemlig i forbindelse med deres årlige “songwriter summit”, som endda faldt sammen med 10-års-jubilæet for at Troy Campbell og Poul Krebs stiftede organisationen i 2009.
Oscar Mukherjee beretter til Side 33 –
”Til årets “10th anniversary songwriters summit” var vi syv sangskrivere. Alle var de yderst talentfulde og erfarne – jeg var både yngst og havde færrest “kilometer på landevejen” – hvilke jeg nu altid har synes er fedt! Vi var samlet i deres hus i Bentonville, Arkansas. Blandt navnene i huset var der Dean Owens fra Scotland. Han vandt sidste års “Song of the Year” award til Americana Fest UK 2019 og har ellers lavet mange plader i Nashville. Han har desuden turneret med Rune Kjeldsen i start-00’erne) og Leslie Stevens- en fantastisk country-stemme fra Los Angeles. Jonathan Wilson har produceret hendes seneste plade og hun spillede på Tønder Festival sidste år. De resterende var Kaia Kater (Canada), Jane Ellen Bryant (Austin, Tx), Peter More (Fort Worth, Tx) og Aaron Smith (Arkansas).
I 9 dage skrev vi sammen på kryds og tværs, det blev vist nok til 24 sange i alt. Den sidste dag tog hele holdet i studiet og indspillede demoer. The House of Songs kommer nok til at udgive noget af det når tiden er inde”
Han skrev blandt andet en sang ”Still love you” med før omtalte Leslie Stevens – og Side 33 fik lov at lytte med på en optagelse – og vi kan blot med stadig gåsehud konstatere, at der er grobund for et frugtbart samarbejde. Og sikke en stemme hun har Leslie Stevens – nærmest sådan lidt Patty Cline-ish. Nænsomt og bare smukt. Hendes 2019 album ”Sinner” anbefales ubetinget herfra.
Men turen sluttede ikke her for Oscar Mukherjee – efter Arkansas tog holdet videre til “Folk Alliance International”, som er en stor konference (kapacitet 2400 mennesker), der bliver afholdt på et hotel i New Orleans. Her kunne opleves en masse paneldebatter, keynotes (bl.a. med Mavis Staples) og official showcases med f.eks. Mary Gauthier.
Oscar Mukherjee fortæller videre –
”Om aftenen og natten var der så private-showcases, hvor The House of Songs afholdte showcases på et lille hotelværelse på 10’ende sal. Her spillede vi allesammen hver aften, og jeg havde vist nok 5 showcases i alt”.
Sidste del af turen var London – her deltog holdet så i “Americana Fest UK”, en lillesøster udgave af den amerikanske i Americana Fest Nashville, som også blev omtalt her på siden sidste år. I modsætning til New Orleans, så var koncerterne offentlige og ikke så showcase-agtige. Mere koncertagtigt. Ikke ulig SPOT festival i Aarhus, bare med roots music.
Oscar Mukherjee sætter ord på –
”Her optrådte alle fra House of Songs på et spillested under togskinnerne fredag aften, og vi spillede mange af de sange vi havde co-written sammen i løbet af opholdet i Arkansas. Dagen efter Americana Fest UK var afsluttet, altså på Brexitdagen, spillede vi koncert på en gammel pub i det centrale London – den hedder “The Betsey Trotwood”, og var helt vidunderlig.
I modsætning til festivalerne/konferencerne, som kan blive lidt store og uoverskuelige, så var det her ekstremt intimt og monsterhøjt niveau. Der var også nogle lokale sangskrivere, som var tæske dygtige (en af dem skriver vist med Ed Sheeran). Alt i alt en kanon aften fra sangskriver til sangskriver, hvor alle blev mindet om hvad det egentlig går ud på og hvorfor man elsker hvad man gør”.
Og som lytter – kan man bare konstatere – at det vitterlig kan høres at Mukherjee elsker det han gør og det han kan – og hele tiden bliver bedre til det – musikken, sangen, sangskrivningen. Hvis begrebet rimelighed stadig skal have sin eksistensberettigelse i den udefinerbare fremtid så må det folkelige gennembrud vente på den unge mand et sted der ude.
