Som musikelsker har sommeren budt på to glædelige overraskelser på hele Danmarks Radio, der ellers – som vi ofte har nævnt her på siden – har så grumt svært ved at løfte deres definerede public service opgave. I en tid hvor dansk musik er mere presset end længe set – er der fra deres side desværre ikke kommet mere fokus på den danske musikscene – og slet ikke på bredden.

Selvom der – indrømmet – reelt udgives mere musik end godt er, og hvad der nok er lyttere og modtagere til herhjemme   – så er kvaliteten på den danske musikscene stadig høj, og det bør være DR’s fornemme opgave, at sørge for at den store lytterskare får et langt bredere indblik via en professionel og seriøs formidling. Skabt ud fra en filtrering, der er baseret på andet end simpelt datagrundlag , der specifikt er beregnet på og udviklet med henblik på at præsentere ”pleasende playlister”. Det er bare ikke udvikling – det er langsom afvikling af en dansk musik scene, der fortjener langt bedre!.

Som public service-station skal man andet end at please og præsentere det forventede – der skal være plads til det uventede, det overraskende, det anderledes, og det helt ukendte – så længe kvaliteten er i orden eller der kan knyttes en god historie til selve musikken eller baggrunden bag.

Men tilbage til de to programmer, der bryder med ovenstående kritikpunkter. For et par år siden lavede Julie Berthelsen – der blandt meget andet også selv er aktiv musiker – programserien ”Julie Jukebox” på DR P4.  I vores omtale her på siden af 2019 programmerne skrev vi blandt andet :

“Så enkelt kan og skal det gøres! – Lad nu ikke Julies Jukebox blive en forbigående sommerflirt”

Og uddybede :

”Julies Jukebox på DR P4 er årets foreløbig bedste og mest berigende musikprogram i dansk radio.

At tænke sig. Det kan stadig være muligt. I hvert fald i en kortere sommerferieperiode. At opleve hele to timers radio, hvor en radiovært har tid, rum og ro til at komme helt under huden på sin gæst – og til at udvise oprigtig interesse for og indsigt i de sange, der tages op. En gæst, der ovenikøbet har tid til refleksion, eftertænksomhed – og til reelt at være både nærværende og tilstedeværende, og til at give noget at sig selv og sine tanker – uden alt for afmålte afbrydelser.

To timer, der naturligvis indeholder relevant båndmusik – som udgangspunkt relateret til de mange forskellige emner, der rundes i det, der ikke bare er snak – men snarere samtaler. Om alt fra guilty pleasures – inspirationer – konkrete numre – sangskrivning – og indspilningsprocesser og så til sidst krydret med et par live numre, hvor Julie Berthelsen spiller og synger med gæsten.

Det er både underholdende og berigende radio”

DR har desværre ikke fulgt konceptet op eller ladet sig inspirere af successen, selvom der er så rigeligt artister at invitere ind til sådan en snak. Men de har heldigvis genoptaget “Julies Jukebox” her i sommerperioden. Og det er stadig lige så fremragende og formidlingen radio, som i 2019. Menneskeligt og musikalsk. Oh Land, Jonah Blacksmith, Marie Key og Rasmus Walter har foreløbig været gæsterne, og en femte gæst kigger for den 1. august.

Det hele kan høres/genhøres via https://www.dr.dk/radio/p4/julies-jukebox

Men ikke nok med det – Carsten Holm (fra P6 beat) og Flemming Møldrup (fra ‘Kender du typen’) – har fået lov at lave et Tv-program ”Live og vinyl” – der er en kompromitteret udgave af det event/foredrag de har rejst land og rige rundt med under titlen ”To mikrofoner og en stak vinyler”.

Udgangspunktet er samtale og oplysning om, nysgerrighed på og kærlighed til MUSIKKEN. Historierne bag, historierne længere fremme. Snak og musik i øjen- og ørehøjde – i det rette tempo, med øje på bolden. Ikke nørdet – ’bare’ passioneret.

De første par udsendelser har været gæstet af Kajsa Vala og The Courettes – og i dag kommer Hjalte Ross. Allerede her fornemmes en bredde og et fokus, der ikke opleves mange andre steder.

Programmet har været hyggeligt og old-school på en pudsig nok nyskabende facon. For ved at gå tilbage til kerneværdien – musikken – åbner de faktisk op for noget som – i hvert fald – en digital generation af musikforbrugere måske slet ikke kender.

”Live og vinyl” har blot 28 minutter til rådighed – og kunne med fordel udvides til f.eks.45 minutter, så de kommer mere ind under huden på artisten – og kan komme tættere på i snakke om karriereforløb, op- og nedture, valg- og fravalg. Pt bruges der også for lang tid på båndede indslag af f.eks. Lars Lilholt eller Halfdan E der til Flemming Møldrup skal forklare noget om dagens emne, som gæsten eller værterne med garanti så udmærket selv kan sætte ord på. Det er reelt ligegyldigt og spild af den korte sendetid fra det studie, hvor den levende samtale foregår og både vinylen, musikken, værterne, gæsterne, og publikum er i de helt rigtige omdrejninger.

Se programmer online her: https://www.dr.dk/drtv/serie/live-and-vinyl_259809

Lad os da håbe – eller råbe endnu mere op for – at disse to programmer viser vejen frem for DR Radio- og TV’s måde at formidle musik på. Fællessang var jo en succes. Mon ikke også fællesformidling kan blive det?