Nikolaj Paakjær har allerede via to poetiske folkpop album i eget navn vist sig som en af vores samtids mest vedkommende sangskrivere. Den røde tråd i hans virke er de karakterfulde historier om tid og sted, og om alt det der rumler og ramler i mellem himmel og jord. Hans sange evner kort sagt at tale til det moderne menneske i 2024, ved hjælp af relaterbare referencer tilbage til den danske kulturarv.
Han har også bidraget med sange til Højskolesangbogen og Kirkesangbogen, ligesom han også er kendt som medlem af Hymns From Nineveh og Dør nr. 13.
Nu udgiver han i dag den 16. februar 2024 ny single ”Cafe Bernina” med tilhørende video, og den tager udgangspunkt i 1800-tallets legendariske københavnersted Café Bernina, der eksisterede frem til 1953, og lå på Vimmelskaftet på hjørnet af Badstuestræde
Sangen er tænkt som en hyldest til dennne særlige københavnercafé fra 1800-tallets sidste årtier. Café Bernina, åbnede i 1881, og var tænkt som en hyggelig café for det bedre borgerskab, men blev hurtigt et berygtet tilholdssted for byens bohemer, fritænkere og mest fremtrædende forfattere, billedkunstnere, skuespillere og poeter, som drak djævlepunch og diskuterede så taget lettede natten igennem.
Herman Bang, Holger Drachmann, Georg Brandes og Johannes V. Jensen var blandt de mange der var at finde på Café Bernina og rygtet om cafeen nåede også̊ kunstnere i udlandet. Svenske August Strindberg og norske Edvard Munch og Knut Hamsun havde deres gang her, når de var i København. Sidstnævnte skrev ovenikøbet på sit gennembrudsværk ”Sult” ved et af Café Berninas små borde.
‘Café Bernina’ er en kærlighedsfortælling, hvor tekstens jeg har forelsket sig i en kvinde, der er rejst fra ham for at bryde ud af de forventninger, som samfundet havde til fritænkende kvinder i 1800-tallet.
Om sangen siger Nikolaj Paakjær selv:
“Jeg er fascineret af Cafe Bernina som den lille lomme midt i 1800-tallets København, der gemte på en anden, vibrerende verden end den udenfor væggene. Hvor der blev drømt, tænkt nye tanker, diskuteret kunst og skejet ud. Jeg fik lyst til at drikke en ’pjolter’ eller to en tilrøget nat på Bernina – og så gå hjem i de tidlige morgentimer til Nørreport, hvor jeg selv bor. Derfor måtte jeg skrive en sang om det sted”
Musikalsk er sangen mest af alt en nutidig og catchy popsang, med insisterende elektroniske beats og en dunkende, insisterende synthbas, der understøtter en følelse af, at Café Bernina måske mest af alt var en dragende, hemmelig undergrundsklub, man fik lov at blive lukket ind på for en nat. En af de nætter man husker. En af de nætter man så nemt kan blive sulten efter at genskabe.
