Ny agenda – vi skal have Jul hele året !

”Daniel Jul leverer lune pop-korn på debut EP”

Fotograf: PRESSEFOTO

Efter flere lovende singler, er den unge danske artist Daniel Jul klar med den debut EP “Agenda”, som udkommer digitalt og som CD den 15.11.19.

Trods sin unge alder har Daniel Jul allerede mærket livet på landevejen som support for bl.a. Juncker, Aura og Mathilde Falch. EP’en er produceret af ganske stærke kræfter – Thunder & Lightning Music (Jacob Dinesen, Peter Sommer) og Kasper Ejlerskov ( The Grenadines).

Om sin EP udtaler Daniel Jul ifølge pressemeddelelsen:

“Agenda indeholder en samling sange, som er en slags lommebog over, hvad jeg har gået og grublet over de sidste par år. Fælles for alle sangene er, at de tager afsæt i mit eget liv. De handler om at slippe væk fra det hele i bedste Joanna-stil, om at bestige bjerge og gå efter sin drøm. De handler om at elske og miste, om stunder hvor der er aller mørkets, og om et samfund, hvor penge er vigtigere end alt andet. Det er sange, der handler om livet, som jeg ser det. Agenda, fordi det er et ord, som rummer mange synonymer og er egentlig ret tvetydigt. Ordet stammer fra latin og betyder at agere på noget, men det kan også betyde notesbog, eller en form for dagsorden “

Fra EP’en er der netop udsendt singlen ”Nu er lige nu”.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.