Ny sensommersingle fra Jens Rugsted

”Veteranen har fundet et vigtigt svar i en skør verden"

Fotograf: PRESSEFOTO

Jens Rugsted – der i næste måned fylder 75 år – er en sand legende indenfor dansk pop og rock, men måske mest kendt fra popduo’en Rugsted & Kreutzfeldt.

I eget navn er det også blevet til et par album senest ”Mer end kun en ven” fra 2005. Men nu barsler han igen med en soloalbum, denne gang lavet i samarbejde med B. Joe (Hardinger Band m.v.)

Første smagsprøve fra det kommende album er udgivet digitalt i dag, og er en dejlig sensommersang, Crazy World, der rummer noget af den optimisme, som kan være så svær, at finde frem for mange i disse skøre tider.

Hørt her på redaktionen er det ikke svært at blive grebet af den gode melodi, den lækre produktion og det gode budskab. Og hvem ved? Måske har Jens Rugsted virkelig fundet det simple, men vigtige svar, som vi alle burde efterstræbe.

Crazy World handler nemlig i alt sin enkelhed om at finde kærligheden og overgive sig til den – og om at opleve, at man tog grueligt fejl, hvis man troede at verden handler om noget som helst andet end lige netop dén. Lykken er hverken gods eller guld – lykken ligger gemt i et lille hjerte i den elskede udkårnes åbne håndflade. En simpel erkendelse på et stort spørgsmål: Hvad går livet ud på?

Singlen har fået en billedside i form af en hyggelig low budget video, der optaget på en af sommerens varmeste dage på Hellerup Havn.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.