Ny smuk video fra Robert Plant & Alison Krauss

”Robert Plant er også aktuel med en UK-tour sammen med Saving Grace”

Fotograf: Maria Fremming

Robert Plant, Rockens Grand Old Man, er i den grad klar til at møde sit store publikum igen. Fra juni måned turnerer han sammen med Alison Krauss i anledning af, at de sidste år udsendte deres andet fælles album ”Raise the Roof”. Et længe ventet album, der udkom hele 14 år efter deres første fælles succes ”Raising Sand”, der blandt andet hentede en grammy i kategorien ”Album of the year”.  

De starter ud med en omfattende USA turne, efterfulgt at en Europaturne, som også indeholder et besøg på Roskilde Festival onsdag d 29 juni. Danmark var længe på banen som en mulighed, men aftalen kom først i stand i sidste øjeblik for den travle duo.

Men inden denne store turne sætter i gang, så har Robert Plants band Saving Grace nu også meldt sig på banen. Saving Grace har nemlig netop annonceret en større UK-turné. De starter hos Bexhill De La Warr Pavilion den 8. april og slutter på Cheltenham Jazz Festival den 1. maj 2022.

Udover Robert Plant (vokal) udgøres bandets line-up af Suzi Dian (vokal), Oli Jefferson (percussion), Tony Kelsey (mandolin, baryton, akustisk guitar) og Matt Worley (banjo, akustisk, bariton guitar, cuatro). 

De fik deres live debut i januar 2019 med en surprise forestilling på Sparc Theatre i Bishop’s Castle, og herefter fulgte en kort serie af koncerter, blandt andet to sammen Fairport Convention. Efterfølgende annoncerede bandet en amerikansk turné i 2020, men showene blev aflyst pga. covid19 lockdown. De aflyste også en planlagt optræden ved det års G! Festival på Færøerne i protest mod landets hvalfangst. Saving Grace vendte tilbage til scenen sidste sommer med en række britiske koncerter og optrådte med covers af sange af folk som Derek Trucks Band, Planxty, Moby Grape, Low, Donovan, Los Lobos, Richard & Linda Thompson og Bob Dylan. 

Hvis man spørger Robert Plant hvilken Bob Dylan sang han syntes bedst om kommer svaret prompte – ”One more cup of coffee”. Et nummer han da også har indspillet til albummet ”Dreamland” (2002).  Spørger man ham om Saving Grace skal udgive et album er svaret til gengæld mere svævende – “Saving Grace er en flok gode venner tilbage fra de walisiske grænser, ved Worcestershire, og vi laver shows, meget diskrete, undercover-shows. Forenet i en smuk lyd, en storslået lyd og en dag ved vi hvad svaret er på det spørgsmål”, lyder det fra hovedpersonen.

Saving Grace UK Tour

08. apr: Bexhill De La Warr Pavilion
10. apr.: Folkestone Leas Cliff Hall
11. apr: London Hackney Empire
14. apr: Hull City Hall
15. apr.: Scunthorpe Baths Hall
16. apr.: York Grand Opera House
19. apr.: Bewdley Treetops Safari Park 
20. apr: Rhyl Pavilion
22. apr.: Liverpool Eventim Olympia
23. apr.: Middlesbrough Town Hall
26. apr.: Halifax Victoria Theatre
27. apr.: Stockport Plaza
29. apr.: Aberystwyth Arts Center 
1. maj: Cheltenham Jazz Festival 

Support på alle britiske datoer vil være singer/songwriteren Scott Matthews fra Wolverhampton.  

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.