Som tidligere nævnt så afholdes der den 8. oktober en støttekoncert for Bartof Station, der aktuelt er alvorligt i knæ økonomisk, som en barsk konsekvens af de aktuelle – og stadig nødvendige – COVID-19 restriktioner.
Steder drives af kærlighed til musikken og til at LIVEMUSIKKEN også skal leve på Frederiksberg, og derfor er der heldigvis også en masse musikere, der elsker at komme og spille der – og derfor vil gøre alt for at stedet overlever krisen.
Nogle af de musikere kan man opleve på torsdag den 8. oktober når altid veloplagte B-Joe går på scenen stiller op sammen med hans Bluesjoint – Knut Henriksen (Bas), Asmus Jensen (Trommer), Michael Torp Engmann (Guitar) og så kommer der forskellige gæster i løbet af aftenen i form af Finn Poulsen – Peter Brander – Jørgen Lang – Charles Reenberg – Nanna Larsen – Jesper Lynghus – Nis Tox.
Alle musikere spiller gratis, og alle indtægter går direkte til Bartof Station. Så skynd dig at sikre dig en af de blot 80 billetter til et helt specielt og enestående blues brag i alle afskygninger via billetto.dk.
Som vanligt følger spillestedet strikt alle gældende regler i forhold til aktuelle retningslinjer for afholdelse af koncerter – og undertegnede kan efter flere besøg på stedet ikke understrege nok, at det føles mere end trygt, sikkert og livgivende, at indtage en siddende koncertoplevelse på stedet – og nyde en god øl eller vand i mens.