Nyt album fra B-Joe vækker gamle drømme om guitarguder

”Release koncert på Mojo i KBH i morgen den 18.10”

Fotograf: PRESSEFOTO Karsten Wind

Det nye B-Joe album er så dejligt Old School, at man som lytter bare ønsker sig tilbage på skolebænken – hvor man kunne sidde og dagdrømme om guitargudernes gøren og laden i the School of Rock.  

Og hvis lærergruppen består af B. Joe og hans musikalske legekammerater Michael Engman Torp (bas), Flemming Olsen (trommer) og Kasper Daugaard (keyboards) – så får man fuld pensum med både classic rock, heartland-rock, blues, psykedeliske stemninger, flower-power power og historiske hippiefornemmelser på skemaet.

Side 33 har lyttet til det kommende album ”Electric Blue”, som udkommer i morgen – og kan blot konstatere, at et af dette lands forholdsvis få nulevende guitarguder i den grad folder sig mere end eksemplarisk og energisk ud med løssluppen ekvilibrisme, energi og lyst over 10 numre, der insisterer på at der også i 2019 er plads i det musikalske landskab til guitarorienteret næstekærlighed.

Det er sange, der svæver frit fra Nørrebro til den amerikanske ørken og hjem igen. Sange om kraft, magtesløshed, kærlighed og død. Om verdens tilstand-både den indre og den ydre, og om ønsket og behovet for revolution og forandring – og om at starte med sig selv. Det således ikke bare guitarlir og gudeleg det hele, der er alvor og mening med de gribende udgydelser.

Også på det musikalske plan, hvor det er hørbart at B. Joe helt bevidst er vendt tilbage til de fundamentale glæder ved at spille guitar i et band – simpelthen fordi, det er dét, han føler for og har lyst til – og er drivende dygtig til. Resultatet er skabt via ren jam session over sangene i studiet – uden af tænke i kommercielle termer – med skabt direkte fra de fire velspillende bankende hjerter.  

Som B. Joe selv fortæller i det pressemeddelelsen – ”En guitarsolo varer nu engang den tid, den varer”

Og tilføjer – ”Det et bundt følelser pakket ind i en lille times musik. Fire voksne mænd, der synger og spiller deres hjerte ud. Den dag, i dét studie, med de mennesker. Og sådan kom det til at lyde. Rimelig råt og upoleret. Uden autotune og kvantisering og hvad moderne musikproduktion nu ellers normalt byder på.”

Nu er det her jo ikke en anmeldelse – men en varm anbefaling – og den får seks strenge at spille på plus rigeligt med tilbehør.

Leave a Replay

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.