Første gang denne skribent støtte på artisten med navnet Solvej var i 2018 da hun udsendte sit debutalbum ”Fra Vestjylland og hjem” (LP/digitalt) . Og nej – brugen af fornavn – betyder ikke at hun er en tidligere fortabt X-factor deltager. Til gengæld rummer hun masser af X-faktor i sig selv, og det var det der gav ørenlyd på “Fra Vestjylland og hjem”.
Et album, der ikke bare var lovende, men nærmere et letantændeligt bål af sange med både gnist og glød, længsel og leben. Fremført med friske øjne på det land og det liv, der ligger forude og for nogle måske foruden. En singer/songwriter – en ægte troubadour – der skaber uden skabelon, men med masser af personlighed, som med sikker hånd strikker et rodnet af enkelt håndspillet musik sammen i historiefyldte sange.
Nu har hun udsendt (digitalt) albummet ”Live i DOK Studio”. Som titlen mere end antyder, er det indspillet live i DOK Studiet i hjembyen Aalborg – og det indeholder hele 14 sange fra bagkataloget. Med blot to gengangere fra debutalbummet – ”Fra Vestjylland og hjem” og ”Slå hjerte slå” dokumenterer det, at vi har at gøre med en sangskriver, der rent faktisk har en masse at byde på, og at debutpladen på ingen måde var et papirtyndt pletskud baseret på begynderheld.
I en spilletid på over 1 time hører man undervejs både Solvej solo og i behageligt selskab af Mark Kühn Jørgensen (Banjo, Kontrabas, El-Bas & Kor), Lasse Sandkamm (Guitar og Lapsteel) og Jakob Lundbye (Trommer og Keyboard).
Det fungerer, og det føles nærværende hele vejen igennem. Solvej – som iøvrigt bærer på det fulde navn Solvej Nygaard Gregersen – er dejlig underspillet på en ret overskudsagtig facon. Det klæder hende, det klæder hendes sange – og det publikum, som i forvejen holder af artister som Annika Aakjær, Rikke Thomsen, Signe Svendsen, Mathilde Falch (solo), Niels Hausgaard, og Allan Olsen bør lytte ekstra interesseret med her.
Jeg blev i hvert fald noget nær så forårskåd, som man nu kan blive en grå efterårsdag i november, da ”At sidde i græs” første gang stemningsudfyldte rummet med sin drømmende tekst og musik. En spirende smuk sang.
Og da hun efterfølgende skruer op for den socialrealistiske humor – og det drevne beat i ”Slimfit”, så ved man bare, at Solvej i den grad er en kunstner, der tænder sole på sin vej. Og hun slipper heldigvis ikke taget – eller skruer ned for hverken varme eller charme på de efterfølgende ”Gepetto” eller ”Det har jeg ikke tænkt mig”. En stærk afslutning på et live album – der skåret ned til omkring 10 numre – sagtens havde kunne konkurreret med Mathilde Falch & Band ”Live” om at have begået årets danske live album 2019.
