I forvejen behøver man jo egentlig ikke så meget mere når først 38-årige Ryan Bingham er på programmet. En helt og aldeles uovertruffen sanger og sangskriver – vel nok en af de mest rå og ruskende stemmer på roots-rock scenen i dette årti. Nærmest som et ungt maskulint svar på Lucinda Williams er han the real deal – med autencitet i alt hvad han foretager sig – og alt hvad han udgiver.
Hans 2019 album – og hans sjette i rækken af lutter anbefalelsesværdige udgivelser – ”American Love Song” – skuffer ikke, og har med meget stor sandsynlighed allerede booket plads på Top 10 over årets bedste udenlandske udgivelser.
Han er ikke mindre god LIVE. Nærmest tværtimod – for her mærker man virkelig, at det en mand, en historiefortæller, der leverer et råt og usødet soundtrack fra virkeligheden. I aften på Hotel Cecil får man dog mere end ”bare” Bingham.
Michaela Anne fra Nashville er support, og det kan vise være at blive mødet med en kunstner, der hurtigt kan vokse sig for stor til de små charmerende spillesteder.Hun har allerede udgivet to album, som er blevet rost af blandt andet det ansete amerikanske musikmagasin Rolling Stone og hun er af flere blevet nævnt som den der kan tage over efter Linda Ronstadt. Hun har en krystalklar vokal, spiller en omgang klassisk omgang country med et moderne twist – ikke ulig Margo Price – og så er hun den 27.09 klar med nyt album ”Desert Dove”, som er produceret af de gode folk Sam Outlaw og Kelly Winnock fra Delta Spirit.
Fra det album er der lige udsendt en single ”By Our Design”, og skal vi ikke bare konstatere, at den giver appetit på mere.