Nyt liv på VINYL hitlisten

”Elevatorfører bevæger sig opad”

Fotograf: ALBUM COVER

Elevatorfører udgav for nylig albummet ”Jeg er kommet for at slå tiden ihjel”. Et album vi sendte karakteren FEM  efter her på siden, og et album, som i den grad er blevet taget imod med åbne arme hos pladekøbere rundt om i landet. Dette i et omfang, så de for anden uge i træk er på ugens Top 20 over de mest solgte vinyl udgivelser i Danmark – og første oplaget meldes tæt på udsolgt. Sidste uge var de nr. 17 – i denne uge nr. 14.  

En liste, der også rummer flere gedigne overraskelser. Claus Hempler slår for anden uge i træk selveste Kim Larsen – og topper listen med sit hidtil bedste album – og det første på dansk – ”Kuffert fuld af mursten”.

Derudover er det bemærkelsesværdigt at man helt oppe som nummer fem finder en nyhed i form af en solid omgang med rendyrket hardcore rock fra bandet Nyt Liv og deres debutalbum ”Ensomhedens kolde kald”.      

Men der er også masser af nyt i nogle af de gamle liv, og alder er heldigvis ingen hindring for at komme på Top 10. Niels Skousen tager f.eks. denne uges 9’ende plads med hans ”Døgnet har 24 timer” album, og lige efter følger seneste album fra Vi sidder bare her med den altid veltalende Jørgen Leth ved mikrofonen.

Som vi tidligere har omtalt er første oplag af det nye album fra Little Steven & The Disciples of Soul trukket tilbage, da der på bagsiden og på pladelabel er skrevet ”Litle Steven”. Men der er så alligevel en del der har nået at købe – det potentielt kommende samleobjekt – idet den som nyhed alligevel er sneget sig ind som nr. 19.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.