Den særegne lyd af Laurie Andersons største hit i karrieren, O Superman (1981), vakte nysgerrig forundring i en 16-årig teenagers sind. Nummeret varer mere end otte minutter og blander new wave og minimalistisk pop med avantgarde, electronica og eksperimenterende lydflader. O Superman nåede en anden plads på den engelske single hitliste, sjældent en så mærkelig sang er nået disse kommercielle tinder.
Kvinden bag fylder nu 75 år, født den 5. juni 1947 i Glen Ellyn, Illinois, USA. Hendes fulde navn lyder Laura Phillips Anderson, der er en pioner indenfor elektronisk musik og sågar har opfundet flere enheder, hun har gjort brug af i sin musiske performancekunst. Blandt dem kan nævnes en bånd-bue violin, der anvender indspillede magnetiske bånd på buen i stedet for hestehår, og en såkaldt talende stang, en knap to meter lang MIDI controller, der kan få adgang til og reproducere diverse lyde.
Anderson er oprindelig uddannet skulptør og har lært sig at spille violin. Op gennem 70’erne skrev hun om kunst, illustrerede børnebøger og optrådte med eksperimenterende musik, hvor nogen ville lytte til den.
O Superman ændrede radikalt hendes undergrundsstatus, og singlen blev inkluderet på debutstudiealbummet Big Science (1982) og findes på den opulente femdobbelte live-lp United States (1984), et konceptalbum der handler om livet i USA fortalt i spoken word poesi, eksperimenterende lydflader og ved hjælp af filmklip.
Big Science blev efterfulgt af Mister Heartbreak (1984) produceret i samarbejde med bassisten Bill Laswell og Peter Gabriel. Albummet er særlig kendt for Excellent Birds skrevet af Anderson og Gabriel. Nummeret er også med på Peter Gabriels hitspækkede So (1986). Home of The Brave (1986), der samtidig er soundtracket til en koncertfilm af samme navn, tæller Nile Rodgers som co.-producer, der er kendt fra funk bandet Chic. Det signalerede en mere poppet tilgængelig linje, der fortsætter på Strange Angels (1989) præget af art pop med en snert af latin rytmer og afrocubansk musik.
Laurie Anderson havde i mellemtiden tager sangtimer og fundet sit rette soprantoneleje. Bright Red (1994) er produceret i samarbejde med Brian Eno og stærkt farvet af hans sfæriske ambience lyd og interesse for verdensmusik. Lou Reed, som Anderson blev gift med i 2008, bidrog til sangen In Our Sleep, hvor man ydermere kan høre hans karakteristiske guitarspil.
Lou Reed går igen på det mere akustisk klingende Life on A String (2001) båret frem af Andersons violin og vokal samt fine sange tilsat strygere, lidt horn, rytmegruppe og keyboards. Albummet blev den store a-ha oplevelse under researchen til dette fødselsdagsportræt. Homeland (2010) er foreløbigt det sidste studiealbum fra Laurie Andersons hånd, der igen kredser om tilværelsen i USA på tekstsiden tonesat af vederkvægende violinspil og sine steder technolignende rytmer.
Antallet af projekter og forestillinger, Andersson har været involveret i gennem mere end 50 år, er uoverskueligt mange, og vil føre alt for vidt at liste op her. Ud over Eno, ægtefællen Reed og Gabriel har Anderson arbejdet, indspillet og optrådt live med navne som Nona Hendryx, Jean Michel Jarre, John Zorn, Philip Glass, Kronos Quartet og William S. Burroughs. Anderson har bidraget til en række soundtracks heriblandt Wim Wenders Så nær så fjern (1993) og Scott Walker: 30 Century Man (2006).
Et tillykke med den halvrunde dag skal det ej skorte på til Laurie Anderson, en af musikbranchens mest rammesprængende og multimedialt interessante kunstnere, der har begået et pophit så mærkeligt, at det næsten burde være løgn. Ydermere er det lykkedes hende at finde et støt voksende publikum med et umiddelbart vanskelig tilgængeligt udtryk, hun over tid har føjet nye former og genrer til. Og O Superman lyder stadig lige så mystisk, hypnotiserende og nær spøgelsesagtigt foruroligende med sit rytmisk gentagende Ha-Ha-Ha som ved udgivelsen.
