Orm i omdrejninger er ugens mest opsigtsvækkende nyhed

"De store internationale navne indtager igen Top-40 vinyl listen"

Fotograf: Album cover

Alle de Tønder Festival aktive kunstnere – på nær Claus Hempler – har forladt listen igen i denne uge. Ja, selv Folkeklubben er ude af Top-40 her lige efter de ellers modtog en guldplade for deres fine salg af albummet “Sort tulipan”

 

Claus Hempler på Tønder Festival 2019 – Foto af Brian Selander

Til gengæld er der hele 17 nyheder på listen – med de internationale megastjerner Lana Del Rey og Bon Iver, som de øverst placerede som henholdsvis nr. 1 og 2.

Lige efter følger så sandelig de danske black-metal gutter fra Orm. De har med deres bare andet album – eller metal-værk, som det i mange storrosende anmeldelser også bliver kaldt – skabt en for genren sjælden variation og tyngde i de bare to numre albummet indeholder – men de har så også en varighed på henholdsvis 23 og 24 minutter.     

Hans Philip har taget turen fra første til fjerde pladsen, lige foran endnu en dansk nyhed – Jeppesen – som med hans varme pop-korn af en debutplade ”Odense Banegård” altså er blevet taget imod.

Herefter er der ikke flere danske nyheder på en Top-40, der er præget af mange genudgivelser og opsamlinger.  

Af andre nyheder på Top 10 finder man Creedence Clearwater Revival med deres ”nye” album ”Live at Woodstock”, og så er der nye toner fra det alternativte indie-rock band Whitney , der har udsendt ”Forever turned around”, som indtager 10’ende pladsen. 

Listen i sin helhed kan ses på www.hitlisten. nu.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.