Canadiske Daniel Lanois er en af den slags musikalske stjerner, der reelt er mere stjerne hos stjernerne selv end hos hver menigmand- og kvinde. Som solist har han begået ny-klassiske roots orienterede album som ”Acadia”, ”For the Beauty of Wynona”, ”Shine” og senest den gospel inspirerede ”Heavy Sun” fra i år – og så har han også undervejs indspillet et gnistrende duoalbum sammen med Neil Young.
Mest kendt og anerkendt er han dog nok stadig for sin rolle som lydmagiker og producer på tidløse mesterværker for artister som U2, Peter Gabriel, Robbie Robertson, Bob Dylan, Brian Eno, Roger Eno, Neville Brothers, og Emmylou Harris.
Derfor er det nok meget naturligt at Leonard Cohen’s søn Adam Cohen har støttet aktivt op omkring Daniel Lanois ønske om at sætte musik til et af de Leonard Cohen digte, som altid har rørt Daniel Lanois helt særligt. De to havde allerede tæt kontakt i forbindelse med færdiggørelsen af det posthume Leonard Cohen album “Thanks For the Dance” – der udkom i 2019 – 3 år efter Leonard Cohens død. Daniel Lanois medvirkede på den næsten hjerteskærende smukke “Happens to the Heart”.
Tilblivelsen af ”Torn again” startede i et spontant LIVE øjeblik sammen med hans gode ven – guitaristen, sangeren og sangskriveren Rocco Deluca – og blev siden gjort færdigt i studiet i et tæt samarbejde med hans mangeårige samarbejdspartner Wayne Lorenz, og resultatet kan man fra i morgen høre digitalt på Spotify, Apple Music og Deezer.
Daniel Lanois sætter på sin Facebook side selv disse ord på:
– There are moments in this creative journey that stand out in a quiet profound permanence. This Leonard Cohen poem and reading from the man himself, always left me with that special feeling. The framing of Leonard’s reading started as a slide guitar performance with my good friend Rocco Deluca. The spine of our steel guitars became the rock for the poem to stand on. Wayne Lorenz and I spent many hours in the studio rearranging and dubbing out the steel to enhance the lyrical journey with orchestral compliment. I’m very proud of this work, may it keep on reaching and speaking. With thanks to Adam Cohen, for his friendship and help and to Sony for their kindness and co-operation.