Mike Tramp er aktuelt på en større Europa turne sammen med guitaristen Marcus Nand. De har allerede spillet i Holland, Frankrig og er nu i Spanien, hvor der er hele 11 koncerter på turneplanen, inden turen går videre til Belgien – og derpå drager han solo videre til ni koncerter i Tyskland og to i Norge.

Bortset fra en koncert i Danalund Ungdomshus den 05.10 – må vi i Danmark vente til den 01.11.19 – hvor han starter sin Danmarksturne i Tøjhuset Fredericia, og siden kommer forbi Støberihallen i Hillerød (02.11), Spilledåsen i Store heddinge(12.11), Herlev Bibliotek (13.11), Gazzværket i Åbenrå (15.11), Odense Musikbibliotek (20.11), Stars i Vordingborg (22.11), Horsens Bibliotek (26.11), Tante Olga i Randers (29.11) og Baghuset i Ballerup (30.11) – inden det slutter af i Stenløse Kulturhus den 04.12.19.

Hvordan er sådan et liv på landevejen?. Ja, det har vi aftalt med Mike Tramp, at vi vil følge med i de kommende par måneder. Her følger de første svar fra ham – om den første uge på Europa tour.   

Er det “gamle” rock’n roll hjerte generelt tilfreds med tour starten? Er I blevet taget godt imod?

”Hjerte og sjælen er meget tilfreds. I modsætning til mange af mine danske musikervenner, som dagdrømmer om at spille i Lübeck, er det her for mig mere noget om hvor lang tid jeg har været i gang og hvor meget landevej jeg har slidt ned. Et godt publikum og stort bifald er ikke altid et svar på at det går godt. Kun dig selv ved, at det går godt – og det når du føler alt passer sammen. Og YES – det gør det nu. Jeg er glad lige meget hvor jeg spiller, fordi jeg har fundet troen i mig selv og stoler kun pa mig selv.”

Hvad får folk til en koncert med Mike Tramp og Marcus Nand, som de ikke får når de er til en med Mike Tramp & Band of Brothers? Er sætlisterne f.eks. meget forskellige?

”De får en mand, som har levet et liv, og synger om det. Intet er holdt tilbage. Det her er ikke et show, det er en livsstil. Til tider står jeg med en rød lampe, som skinner ind fra venstre side og den i højre virker ikke. Der er ingen dressing room eller parkeringsplads til min bil, og jeg har ikke ild og konfetti på scenen. Jeg har min stemme og min guitar. Det er så råt og ægte, som det kan blive. I gamle dage troede jeg ikke sådan noget ku’ lade sig gøre. Det her er en triumf for mig. Om det er med Marcus ved min side eller mit Band Of Brothers, er det måske kun volumen, som er forskellige. Jeg spiller mange af de samme sange.”

Du har hele 11 koncerter i Spanien – hvor du jo også har været bosat. Føler du stadig at Spanien er en form for hjemmebane for dig?

”Det er ikke en hjemmebane for mig, men hver gang jeg er her, konstaterer jeg at det måske er det sted jeg elsker mest. Når du er langt væk fra turistverdenen og bevæger dig omkring i Spansk tradition og nostalgi, så er er jeg simpelthen så meget hjemme. Jeg elsker det.”

Er dit nye – i øvrigt fremragende album “Stray From the Flock” – blevet taget godt imod ude i Europa – ellers vil de hellere helst høre the good old stuff”?

”Mennesket er det meste af tiden et vanedyr og mange er bange for at prøve nye ting. Der var en gang, hvor vi gik ud og opdagede noget nyt, noget vi ikke kendte. I dag går alle ud og ser og hører det de lige har set på YouTube, Facebook eller Instagram. Heldigvis er jeg kaptajnen og laver sætlisten, og jeg føler mig en slags forpligtet til  – både over for mig selv og for publikummet – at jeg skal levere noget specielt. Det her er ikke ”Vild med dans – sæson 55.”

Der er nu gået en uge siden den rørende og værdsatte koncertaften “Dr. Rock Aid” – som du sammen med Frederik Schnoor arrangerede til fordel for Steffen Jungersen. Du optrådte i starten af showet, men skulle hurtigt videre. Men hvilket indtryk har arrangementet efterladt hos dig? Gik det hele som I havde drømt om?

”Kanon! I rock’n’roll “We Take Care Of Our Own”. I hvert fald er det sådan, som det burde være. Danmark er ikke et Rock’n’roll land, men Steffen er en af de få, som har kæmpet i årtier for at Hr. og Fru Brun Sovs ikke fik magten og vi stadig har noget at skulle have sagt. Det er en kæmpe fornøjelse, at støtte en god gamle ven, og jeg ved det blev en kanon fest”.