Pavillonen i Grenå går online

”Musikken lever flere og flere steder - live på nettet”

Fotograf: Maria Fremming

Både herhjemme og i udlandet er kreativiteten stor i forhold til at afholde online koncerter. Vi har allerede omtalt Bull & Hjort arrangementer og den nye hjemmeside for online koncerter coronakoncerter.dk.

Men der kommer hele tiden nye tiltag – tjek f.eks. også siden https://www.facebook.com/jazzkollektivet/ – der fra i overmorgen viser online koncerter fra den spirende og talentfulde jazz undergrund. Jazzkollektivet er et fællesskab af nogle nordens dygtigste unge jazztalenter. Grundlagt i 2016 med ambitionen om at opbygge et fællesskab af unge danske jazzmusikere, samlet under én platform og dermed støtte et spirende vækstlag og bidrage til at unge talenter kan leve af deres musik.

Man kan også følge med via facebook gruppen The Internet Busker – der er en dansk baseret gruppe via – https://www.facebook.com/groups/2483174225330105/ – hvor der kan deles links til diverse onlinekoncerter. Foreløbig har der være flere gode stunder med primært stærke amerikanske artister indenfor roots genren – f.eks. i dag Dylan LeBlanc, der skulle have spillet på Hotel Cecil i næste uge.

  

Spillestedet Pavillonen i Grenå har også taget et fint initiativ. Som alle andre steder har de lukket ned for aktiviteter, men tænker nu i andre baner. De vil nu i den gamle Pavillonsal lave koncert i de originale koncert-rammer med ny musik – og senere vil de også invitere til virtuel kunstudstilling og flere spændende ting.

I morgen afholder de deres første LIVE på nettet koncert når Anders Gantriis går på scenen. En etableret pop/rock kunstner, der er på trapperne med helt nyt materiale efter han er er gået over til at skrive sange på dansk. Direktør Jesper Jul fra Pavillonen udtaler:

”Det er vigtigt at der kommer noget positivt ud så vi ikke kun har fokus på alle dårligdommene ved situationen. Normalt vil man samles og være sociale om noget andet for at sætte det hele lidt på pause – det kan vi desværre ikke nu men vi kan være sammen på nettet og få en fælles oplevelse der. Vi glæder os til at afprøve dette og glæder os endnu mere til at se alle til levende kultur i pavillonen igen når vi er på den anden side.”

Lidt af de samme gode tanke har de gjort sig på det lille hyggelige spillested Blågårds Apotek i KBH N. I første omgang vil de streame en række koncerter direkte fra scenen på Blågårds Apotek. I første omgang på samme tidspunkt som de normalt har faste live koncerter – fredag og lørdag kl. 21 – dog “kun” af en times varighed, mod de normale 3 timer, de plejer at forkæle deres live publikum med. Link til streaming og et mobilepay nummer til frivillig betaling, der deles ligeligt mellem spillested og kunstner, vil komme i løbet af ugen via deres Facebook side.

Leave a Replay

Vil du være en del af ”SIDE 33"?

Få Nyhedsbreve og andre fordele. Skriv dig op her, og hør nærmere.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.