Per-Åke Tommy Persson – kendt som musikeren, sangeren, sangskriveren Peps Persson – døde søndag i sit hjem i Skåne i en alder af 74 år. Han havde i mange år været plaget af hjerteproblemer, og havde reelt indstillet både live- og album aktivitet.
Hans sidste offentliggjorte musikalske aftryk blev en hyldest sang til hjembyens Vittsjö kvindelige fodboldboldhold i 2019.
”Ingen skal sige, at jeg er en fodboldfreak. Men jeg synes, at Vittsjö GIK gør en fantastisk indsats for området, og jeg er dybt imponeret over deres viljestyrke. Dette er ikke et bestillingsværk. Det er en hyldest til ‘Cool Women’s Club’ “, skrev han på klubbens hjemmeside.
Han var aktiv musiker allerede fra starten af 60’erne og udviklede sig fra 70’erne og de kommende årtier til en markant og folkekær figur på først den svenske bluesscene – og siden ikke mindst den svenske reggae scene. Hans udgivelser med Peps Blodsband regnes som noget af det første reggae på svensk, og har i dag både evergreen- og kultstatus. Det er også med dette band at han udgav det, der blev hans sit sidste album – ”Äntligen” fra 2005.
Han var på mange måde en jordnær musikalsk pioner, der både musikalsk og sprogligt har inspireret nyere generationer af svenske musikere – ikke mindst artister som Wilmer X og Timbuktu.
Nisse Hellberg fra Wilmer X har i forbindelse med dødsfaldet blandt andet udtalt følgende i et opslag på hans egen Facebook side:
”Ingen kunstner eller musiker (han ville kalde sej så) har betydet mere end Peps Persson. Han viste vejen med blues og det skånske sprog, og det er helt utænkeligt, at Wilmer X havde udviklet sig, eller endda dannet, uden denne afgørende effekt.
Hans geniale musikalitet, samfundsengagement og utrættelige arbejde for at få os alle til at åbne øjne og ører for musik lidt uden for de sædvanlige betrukne numre, har også efterladt uudslettelige spor. Regga selvfølgelig. Men også calypso, svensk kroneprint mv. Ja, selv sten. Jeg glemmer aldrig vores fælles version af Johnny B Goode.”
Og slutter af med ordene: ”Intet er for evigt, men bare i Peps tilfælde føler jeg, at hans musik er meget tæt på”.
Timbuktu skriver på sin Facebook side kort og godt: ”A giant has passed. The amount of soul you blessed this cold land with will echo through the ages. Rest in power dear Peps Persson”
Der er således ingen tvivl om at det en artist, der har sat tydelige spor, der med garanti vil bæres videre af mange efterkommere på den svenske musikscene. Han formidling af den lokale skånske dialekt var forbilledlig, og gav hans sange en identitet, der skilte sig ud, og derved kom han rent faktisk kom længere ud end når han udtrykte sig på engelsk.
Han var i sine mest aktive år generøs i sin omgang med andre musikere, og har optrådt i adskillige sammenhænge og musikalske samarbejder. Uden at være direkte politisk løb en samfundskritisk vene gennem Peps Perssons observerende og kommenterende tekster.
I tiden omkring udgivelsen af ”Äntligen” fik Peps Persson dog konstateret hjerteproblemer af et omfang, der gjorde at han mere eller mindre måtte trække sig tilbage fra offentligheden og herefter levede et mere stille liv på landet i Vittsjö. Det blev også her han gav sin sidste koncert i 2014. Sidste år udkom biografien ”Spela för livat” – skrevet af Göran Holmquist, der i forbindelse med dødsfaldet til Expressen fortalte at Peps Persson var meget glad for at de nåede at få bogen ud, for han vidste godt at ’uret tikkede”.
