POPPA FUNK HAR FORLADT OS!

"Art Neville er død i en alder af 81 år"

Fotograf: ALBUM COVER

Forlægger, forfatter og musiker Thomas Vilhelm har sat følgende ord på ovenpå meddelelsen. 

Sangeren og keyboardspilleren Art Neville, der var med til at grundlægge The Meters og The Neville Brothers, to af funk- og soulmusikkens vigtigste stilskabere, er gået bort i en alder af 81 år.

Art Neville trak sig sidste år tilbage efter 60 års virke som ambassadør for videreførelsen og videreudviklingen af den særlige New Orleans sound med dens gyngende, synkoperede og sumpede bund.

Neville var ganske enkelt en af rootsmusikkens konger i USA, og de nævnte bands opbyggede uden popstar glimmer og store million beløb i ryggen et trofast følge, der også talte et imponerende opbud af store stjerner, der hang ud ved deres koncerter og oveni inviterede dem til at spille med på deres plader.

Det begynder at tynde ud blandt Neville brødrene, The First Family of Funk, og med Art Nevilles død har den amerikanske musikkultur mistet en betydningsfuld ledestjerne.

Æret være Arthur Lanon Nevilles minde, der nu kan sætte sig til højbords med Dr. John i det hinsides for at nyde en groovy Gumbo.

Vi andre kan imens ryste rumpe til The Sound of New Orleans med det store guldbelagte bagkatalog.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.