Popsnedkeren med det snørklede sind

”Brian Wilson 80 år"

Fotograf: Henrik HIldebrandt

Et par dage efter Paul McCartney rundede de 80, tangerer et andet koryfæ samme alder, nemlig Brian Wilson, en af de oprindelige grundlæggere af og drivkraften i The Beach Boys samt hovedarkitekten bag deres grande opus Pet Sounds. Før, under og efter dette album i geniklassen tog narkoforbruget plus antallet af piller, trips og de psykiske problemer til i et omfang, der i en lang periode gjorde ham ude af stand til at passe arbejdet som sangskriver og turnerende musiker, endsige tage vare på sig selv. 

Wilsons egen læge gjorde ham i en årrække de facto umyndig, mens han tjente tykt på sin klients ulykkelige tilstand. Senere vendte udviklingen, og i 2000 tallet udgav den suveræne popsnedker med det snørklede sind flere albums og genoptog efterfølgende turnevirksomheden. Brian Wilsons lidelsesfulde og psykisk ustabile færd gennem tilværelsen er ikke definitivt afsluttet, men han har heldigvis fået det langt bedre og er stadig i musikalsk vigør.

Den første kontrakt, det første sammenbrud

Brian Douglas Wilson er født den 20. juni 1942 i Inglewood, Californien. Wilson, der er inspireret af blandt andre George Gershwin, Phil Spector og Burt Bacharach, skrev i 1962 kontrakt med Capitol Records, og er en af de første kunstnere, der blev fuldt ud krediteret for at skrive, arrangere, producere og opføre sit eget materiale.

Ledsaget af de yngre brødre Carl og Dennis Wilson, deres fætter Mike Love og vennen Al Jardine udsendte Brian Wilson med The Beach Boys stribevis af hits særligt i første halvdel af 60´erne tilføjet gruppens unikke flair for flerstemmig sang. Brian Wilson udviklede et usædvanlig godt gehør og lærte at bruge studiets med tiden forbedrede indspilningsteknik som et selvstændige instrument på linje med keyboards, bas og guitar. Wilson brødrene, hvoraf kun Brian stadig er i live, blev hårdt og strengt opdraget af deres far, selv om ikke alle historier om hans påståede ondskabsfuldheder efter sigende er lige troværdige. Brian Wilsons første nervesammenbrud kom i 1964, og flere fulgte efter. Wilson opdagede LSD´en, tog rigeligt for sig af retterne og stoppede med at optræde live.

The Beach Boys vs. The Beatles

Jeg må her gøre en indrømmelse: Vi skal ikke mange år tilbage, før det langt om længe blev til en fuld gennemlytning af Pet Sounds (1966) købt i en 50 års mono jubilæumsudgave. Flere af numrene kendte jeg dog på forhånd herunder funklende popperler som Wouldn’t It Be Nice, Sloop John B, Caroline, No og diamanten over dem alle, God Only Knows. Stranddrengenes tætte vokalharmonier tages her nye steder hen og indgår i rigt facetterede arrangementet med utraditionelle instrumentsammensætninger. Pop møder avantgarde, det barokke, psykedeliske og det forunderlige tilsat smertefulde tekster om at gå fra dreng til voksen. 

Brian Wilson hørte Rubber Soul i slutningen af 1965, blev dybt inspireret og satte sig for at overtrumfe dette The Beatles´ mesterstykke med en udgivelse, der pegede i nye retninger og løftede pop/rock album formatet op i et højere plan end før. Det lykkedes, selv om de øvrige musikere ofte havde svært ved at følge med. Intet Sgt. Pepper uden Pet Sounds har devisen lydt – også fra Paul McCartney himself, og han må jo vide det. Brian Wilsons dristige satsning i ord og toner har jeg haft en del gange på vinylafspilleren for helt at forstå dets kompleksitet. 

Det er flot skuldret af en dengang knap 24-årig ung mand, der ville forløse nøje gennemtænkte visioner, mens han gemte sig i sin hule med flygel, sand på gulvet, et større arsenal af horisontudvidende stimulanser samt masser af mad og drikke. Der kunne Wilson bogstaveligt talt sidde i dagevis for at komponere, filosofere, stene hen og blive tiltagende mere og mere mærkelig. Det fortæller han ærligt om i dokumentarfilmen Brian Wilsom: Long Promised Road (2021) i samtaler med Rolling Stone redaktøren og journalisten Jason Fine. 

De to mænd opbyggede undervejs i processen det nødvendige tillidsforhold, der skulle til, for at Wilson turde åbne sig, selv om det krævede pauser og tålmodighed fra interviewerens side, mens de besøgte en række steder fra Wilsons fortid og karriere. Nogle af disse minder gjorde ham tydeligvis utilpas.

Solokarriere uden samme magi

Brian Wilson er stadig på farten i 2022 med en juni-juli sommerturné i USA. Han gæstede Tivoli i København den 30. juni 2017, hvor han med sit velvoksne orkester gav prøver på sin popmusikalske perfektion som i Beach Boys klassikeren Good Vibrations (1966).

Til trods for gentagende ind- og udtjekninger fra diverse afvænningsklinikker for kokain- og alkoholmisbrug lykkedes det alligevel Wilson at få indspillet og udgivet et pænt antal soloalbums, soundtracks og øvrige projektrelaterede plader siden 1988 og frem mod 2022. De har imidlertid været af varierende kvalitet og modtaget blandede anmeldelser. Dog var der bid med Brian Wilson Presents Smile (2004), der er en gen- og færdigindspilning af sange og brudstykker i sin tid tiltænkt Beach Boys albummet Smile, som Wilson valgte at forkaste i 1967. 

Arbejdet endte derfor som en følelsesmæssig rutsjetur grundet de traumatiske forhold, der prægede Smile, mens Wilson havde det psykisk allerværst. Presents Smile viser Wilson i storform med psykedelisk inspireret pop i samme format som Pet Sounds. Tjek numre som Heroes and Villians, Song for Children, Wind Chimes og Good Vibrations i en lettere ændret og mindst lige så sofistikeret version. Forbløffende ambitiøst og en lise for sjælen.

I 2021 udkom lydsporet til Long Promised Road, der indeholder ikke tidligere udgivne sange fra Wilsons hånd, hvoraf flere måtte fuldføres endeligt, så albummet blev klar nogenlunde samtidig med dokumentaren.  De mentalt tunge skyer er lettet til fordel for stolthed og glæde ved at opføre det righoldige katalog af langtidsholdbare sange. Mon ikke de fleste under Wilson dette efter årtiers prøvelser, umyndiggørelse og direkte ydmygelser? Det tror jeg.

Et hjerteligt tillykke med den runde dag skal ej mangle i fødselsdagsportrættet til ære for Brian Wilson, popsmed, sangskriver og komponist med flair for melodilinjer og tilhørende akkorder, der får berømte og velskolede kolleger i faget til at udtrykke deres beundring og måske en anelse misundelse. Der hænger nemlig stadig en aura af vidunderbarn over Wilson, selv om han nu har passeret de 80.

Det sidste farvel til Beach Boys

The Beach Boys optræder stadig under ledelse af det eneste tilbageværende originalmedlem, sangeren Mike Love. De er aktuelt på europaturne og optræder rent faktisk i dag i Huskvarna i Sverige.

I 2012 var gruppen dog kortvarigt gendannet med Brian Wilson og Al Jardine med om bord i anledning af deres 50-års jubilæum. De udgav et hæderligt og hyggeligt nyt album ”That’s Why God Made the Radio” og var på en længere verdensturne, der også bragte dem forbi Århus. En koncert, der mest af alt var en nostalgisk omgang som Esben Strunk i GAFFA gav overskriften ”Stillestående stranddrenge i hæderlig hitparade”.

Stillestående var der dog åbenbart ikke på de indre linjer, for inden året var gået, var Wilson og Jardine igen fortid i The Beach Boys, og det har de været siden.

Leave a Replay

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.