POSTKORT – 1. december

"Noget at tro på"

Fotograf: Maria Fremming

SIDE 33 vil hver dag i december sende en lille julehilsen til en af de mange artister, som i årets løb – alt til trods – via sin musik – nok engang har bevist at musik er en uundværlig eliksir for de fleste.

Første hilsen går til STINE KLINGSTEN, der blandt andet er kendt fra The Raggedy Anns og Backwoods Dolly . Hun er i år debuteret med tre singler, der i den grad viser en sanger og sangskriver, der er modnet i sit tætte samarbejde med produceren Thomas Fleron. Sammen har de formået at ramme en variabel pop/roots lyd, der gør at man ikke lige kan tænde for automatpiloten med ’related artist’ når der skal sættes ord på. De har med andre ord – fat i noget – der i sig selv fænger og fanger opmærksomheden. .

Den nye single ”Kapløb” handler om troen på dig selv, og om vigtigheden af at andre gør det, hvis du selv svigter.

Her på SIDE 33 kan vi af et ærligt musikhjerte sige at vi bestemt tror på Stine Klingsten – også selvom det kun er førstesinglen ”Intet er som det plejer”, der foreløbig sporadisk har fundet vej til DR Radio – mens den opfølgende ”Stille hjerte” og senest ”Kapløb” er underligt overhørt.

Der er heldigvis også andre, der tror på hende og hendes talent. Her i år fik hun således den ærefulde folkemusikpris “Årets Helge”, som tidligere er tildelt andre gode folk som Laursen, Jarl Jakobsen, Marc Facchini, Flemming Walther og Natasja Lee Dickinson, hvilket måske mest af alt indikerer, at det er en pris man kan nærme sig hvis man kan sit håndspillede sangskriverhåndværk og kan tilsætte det vedkommende personlighed.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.