POSTKORT – 10. December

”En drøm af en musiker springer ud”

Fotograf: Maria Fremming

Tør du følge din drøm? Dagens musikalske postkort går til en af de musikere, der med sikkerhed kan svare ’JA’ til ovenstående spørgsmål. Han tør. Han gør. Han handler. Han gør en forskel for mange. Ja mange i branchen taler mange faktisk igen og igen om at han er en drøm at have med på holdet – for ikke bare er han hamrende dygtig, både som musiker og sanger, han er også et fantastisk givende og godt selskab.    

Navnet er Lars DK Nielsen. Han har været professionel musiker i 35 år – har spillet med – måske ikke helt gud og hvermand – men i hvert fald et utal af forskelligartede artister på den danske musikscene – f.eks. GasOrleans, Bobo Moreno, Dodo & the Dodos, Rugsted & Kreutzfeldt, Danseorkestret, Sko & Torp, Frank Lauridsen, Rasmus Bjerg (John Mogensen), Rumors Corner (Jan Glæsel), Stig Rossen og Burhan G – ligesom han har optrådt i diverse TV-shows og produktioner m.v.

I år fik han udlevet en gammel drøm om at udgive en soloalbum, lavet i tæt samarbejde med hans gode kompagnon bassisten og produceren Benni Christiansen, der i parentes bemærket også er en højt skattet medspiller hos f.eks. Keith Urban. Et album, der afslører en midtvejs mand med noget på hjerte – og en musikalitet ud over det sædvanlige. Genremæssigt springer han ud som dansk musiks svar på Michael McDonald – og den udfordring lander han på bedste vis ved netop ikke at prøve på at lyde som Michael McDonald – men som Lars DK Nielsen – med eget hjerteblod, men sin egen stemme.  Et modigt spring – som desværre i et COVID-19 år ikke har fået den kommercielle opmærksomhed som det fortjente – målt på kvaliteten af indholdet af albummet ”Alt springer ud”

“Helhjertet håndværk, og varm vellyd” lød overskriften i vores anmeldelse, der havde svært ved at skjule sin begejstring over et album, der igen i 2020 blev et UNIKA på den danske musikscene. For genren ’soft-rock’, ’amerikansk west-coast rock’, ’yacht rock’ – kært barn har mange navne – er af de fleste skyllet ud sammen med 80’erne, hvor navne som Richard Marx, Toto, Richard Page/Mr. Mister, Hall & Oates, Bill Champlin/Chicago, og Boz Scaggs spillede ’den slags’ musik helt op i toppen af hitlisterne.

Siden er udgivelsesfrekvenserne faldet drastisk og det er nærmest mest blevet en skattet niche genre for feinschmeckere eller bare musikelskere, der nu engang elsker at høre musikere og sangere, der kan deres kram – og gider gøre sig umage, hver gang. Det også tilfældet på dette album der er spækket med nogle af landets bedste spillemænd – Jacob Andersen, Jens Runge, Jonas Krag, Aske Jacoby m.fl. Et album, der er fyldt med iørefaldende og genkendelige sange, der ikke er skabt for at redde verden eller revolutionere, men mere tager det udgangspunkt at musikken gerne må tale til både tabte og forgabte hjerter, til soveværelset, til dansegulvet, til bilturen og ikke mindst til hifi-anlægget.

At det hele så ikke bare ikke et studieprojekt, der ikke kan leve lige så perfektionist på en live scene – fik jeg og en fyldt Falconer Sal oplevet den 24. september hvor Lars DK Nielsen sammen med et 8 personer stort band over 90 vellydende minutter til fulde beviste  – både samlet – og hver for sig – at det rent faktisk godt kan fungere både at være hamrende velspillende – og have en smittende spilleglæde samtidig.  En koncertoplevelse, det stadig varmer at tænke tilbage på.

Var du ikke en af de heldige der var tilstede, kan du glæde dig over, at der i kulisserne arbejdes stærkt på både LIVE VIDEO og LIVE ALBUM fra begivenheden. Der er noget at glæde sig til jeg siger det bare.

I en tid hvor LIVE job ikke hænger på træer, så har Lars DK også strikket et nyt musikalsk foredrag sammen under titlen ”Tør du følge din drøm” – med udgangspunkt i en sideman, der springer ud som soloartist. Min fornemmelse siger mig at han har meget interessant med i godteposen – gode historier, masser af viden og ikke mindst noget musikalsk inspirerende.

Så hvis jeg må komme med en anbefaling, så er det – ’tøv ikke med at booke Lars DK til dit firma, din forening eller lokale spillested”. Det bliver med garanti en af de stunder, det er sundt at samle på – helt ligesom albummet ”Alt springer ud”.

 

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.