Dagens postkort går til en musiker, der trives bedst uden livrem og seler og som med en ukuelig vilje, iderigdom og kreativitet hele tiden udfordrer den vej han går på – hans levevej inklusiv.
For et par år siden sagde Bo Bech nemlig sit gode solide faste job op i DR for at satse fuldt ud på musik. Det vil sige arbejdet som musiker, og så suppleret med udlejning af studie- og øvelokaler. Han havde nemlig set muligheden i at købe og få istandsat nogle gamle bunkere i Københavnsområdet, så de blev lavet om til nogle små charmerende lokaler med noget nær optimale lydforhold. Godt tænkt.
Det har åbenbart også frigivet noget energi til sangskriverprocessen, for han har i år udgivet stærke album med begge de band, som han er forsanger i og primær leverandør af sange til.
Først kom det femte album fra The Reptones. ”Painkillers and wine” var den velvalgte titel til et anmelderrost ”feel-good” good album. Også her hos Side 33 var vi glade for hvad vi hørte, og vi gav 4½ skiver under følge af overskriften ”Når de voksne spiller, så lytter man”. Men det blev bedre endnu, for senere på året kom så det første album fra Falderebet. Det var med danske tekster, hvilket var første gang at Bo Bech som sangskriver og sanger kastede sig ud på modersmålet. Men hold da op – det klædte ham.
Med en skramlende småpunket rocklyd – undervejs a la tidlig Malurt – ramte de i den grad plet – og ned i et stort tomt hul på den danske rockscene pt. Et både modigt og modent – men også dejligt drengerøvsagtigt album, der er født af et band, der virkelig formår at favne en kølig tysk storbylyd med dansk lyrik på kogepunktet. Det giver et musikalsk udtryk, der er både pirreligt potent, pågående, insisterende og inddragende – samtidig med at det undervejs lykkedes af være både melodisk og iørefaldende.
I vores anmeldelse skrev vi blandt andet:
”Det høres fra starten af det er gode og rutinerede folk, der både hvad angår tekst og musik har noget erfaring at dele ud af – og det gør de i et spændende og spændstigt musikalsk univers, der mærkes som en omgang punket, energifyldt og billedskabende støjpop med tekster, der er tilgængeligt skrevet i tvivlens gråmalede toner, og som nok skulle kunne ramme en ’midtvejsmand’ eller to, der ikke helt kan finde ro med hverken de indre eller ydre dæmoner i en verden med flere spørgsmål end svar.”
Et album, der med sikkerhed står højt på listen når der skal reflekteres over årets bedste danske udgivelser.
Begge album blev udgivet efter den nye COVID-19 virkelighed satte ind, og det har naturligvis påvirket lanceringen og ganske sikkert også modtagelsen af de to album. Dette til trods er det dog lykkedes både The Reptones og Falderebet at få afviklet nogle glimrende koncerter, og ikke mindst de forholdsvis få koncerter Falderebet fik afviklet afslørede, at vi her har med et band, der bør få en stor og væsentlig rolle på den danske rockscene i årene der kommer. For nok er Bo Bech god i The Reptones, men det er ligesom at den ekstra tænding i det musikalsk univers hos Falderebet, giver ham det sidste brændstof til at levere på unika niveau.
Og skal vi lige runde året helt af for Bo Bech’s vedkommende så skal det da også med at han midt imellem de to pladeudgivelser, fik gennemført en vel modtaget troubadour tour sammen med tre andre glimrende sangskrivere Nis Gaarde (The Consolation), Kristian Gaarskjær (Select Captain) og Rebekka Thornbech. Her havde han blandt andet fornøjelsen af at kunne lægge øre til, at en af hans egne sange også kunne vokse i en andens mund – nemlig da Kristian Gaarskjær mere end mesterligt fortolkede det ældre The Reptones nummer ”Human Speed” til nye højder.
