POSTKORT – 2. december

”Sange der brænder sig fast”

Fotograf: Maria Fremming

Dagens postkort går ud til Carl Emil Petersen, selvom han ikke har udgivet nyt i år. Til gengæld er han rundet de 30 år – og så har hans andet soloalbum ”Amager Forbrænding” – der udkom for lidt over 1 år siden – i den grad sat varige spor – og bevist sig som en bredtfavnende brugsvare med garanteret langtidsholdbarhed.

Han har netop afsluttet en succesfuld solotur med hele 16 koncerter – hvor han satte et veloplagt og effektfuldt punktum i en udsolgt sal i Kulturium i Ishøj.   

At tænke sig. Den gode Carl Emil debuterede for bare 10 år siden, og har allerede leveret evergreens som ”København”, ”Frit land”, ”Finale på et filmset”, ”Liv før døden” og senest den mesterlige ”Amager forbrænding”, der med over 7 minutters spilletid folder sig ud som en sang det fremadrettet må være rimeligt svært at søge udenom når der skal laves lister over alle tiders bedste danske pop/rock sange. Iøvrigt årets mest afspillede sang på denne skribents personlige 2020 Spotify opgørelse.

Til næste år markerer han sit 10-års jubilæum – og det gør han med seks koncerter med band under titlen ”10 år i rock og rul”.

Han skriver i dag på sin Facebook side :     

Jeg var 20 år da Ulige Numre brød igennem med ‘København’ i 2011. En drengedrøm came true. I et helt årti har jeg nu hutlet mig igennem sangskriver-tilværelsen.Skrevet sange i parker og i lånte sommerhuse. Rejst rundt efter inspirationen når jeg mistede den, og ligget søvnløs op til dagen, hvor hvert album skulle udkomme.

Jeg har opløst det band jeg selv startede og fortsat på egen hånd. Tvivlen er fulgt med på den vej, jeg har forsøgt at gøre min egen. Koncerterne motiverer mig til at skrive. De er belønningen for enden af regnbuen. Jeg elsker at sidde bagerst i den sorte tur bus, på vej mod en ny sommer-festival eller et lokalt spillested en råkold efterårsmorgen. Sammen med de bedste venner man kan få. Dem man spiller med. Det er et skønt og vildt liv, hvis man kan leve med al det kaos og uforudsigelighed der følger med. Jeg lever af musik og lever for mine sange. For mit vedkommende kunne jeg ikke bede om mere.

I 2021 markerer jeg, med en helt særlig bandturné, mine “10 år i rock og rul” og jeg kan ikke vente med at sætte mig i bussen og tage hul på de næste.”

Billetsalget starter i dag kl. 10 via gig.to/carlemilpetersen

Leave a Replay

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.