Postkort 20. december

”Det er altid Mortens aften – når Husted spiller”

Dagens postkort går til en af de typer af musikere – ’håndværkeren’ – der i dette herrens år COVID-19 år 2020, har været hårdest ramt af konsekvenser af at levebrødet – LIVE musikken – har været nedlagt i store dele af året.

Konsekvenser som på mystisk vis ikke har været omfattet af de stort omtalte hjælpepakker, og derfor efterlader et stort gabende hul på indtægtssiden for en freelance musiker som Morten Husted – der normalt er en af disse veletablerede og højt respekterede hyrede ’sidemen”, der spiller lystigt op når der kaldes – og det er typisk 100-150 gange på et normalt år.

Side 33 mødte Morten Husted i foråret – da han skulle lave en – lukket for publikum – LIVE videooptagelse på den hyggelige café MAMA’s i Nykøbing F sammen med Walther.

Man mærkede her i alt hvad Husted lavede passionen til håndværket – og evnen til at leve sig ind i præcis den rolle og den musik han skulle spille i lige det øjeblik. Intet mindre end imponerende, og ikke mindst f.eks. at opleve Morten Husted folde sig ud i et nummer han blot havde øvet/spillet en gang – cirka et halvt år forinden.! Det viste i den grad noget om hvor stor respekt disse typer af musikere fortjener – for så dygtig bliver du altså ikke bare fordi du godt kan lide at spille musik – det kræver masser af øvetimer, omstillingsparathed, åbenhed og naturligvis en form for medfødt gehør.   

Morten Husted er en ægte spillemand – og han spiller det bedste han kan uanset om det er med Walther,  Helge Engelbrecht & Neighbours, Genboerne, Rock Nalle & Michelle Birkballe, Kent Thomsen, Villys Trio, Skullclub eller hvem der nu har brug for en mand, der til enhver lejlighed kan håndtere et strengelegende instrument til langt mere end husbehov. Han har sit egen studie Ousted Studios i Vester Nebel – hvor han også opbevarer sine godt 60 instrumenter – og her har han jævnligt folk forbi til optagelser – blandt andet havde han her i løbet af året bandet Stroker, der spiller rock lige ud af den landevej, der er så mange kilometer i på et normalt Morten Husted år.

Men i år er det aflysningerne mere end jobtilbuddene, der er tikket ind på telefonen. Alt til trods bliver det dog heldigvis stadig jul – og også her kan man høre hvor varieret at Morten Husted kan bidrage til den gode julestemning på henholdsvis ”Det bedste ved Jul” fra EP’en Brunos Bedste – eller det voldsomt velswingende ”Swing mine dadler” fra SKULLCLUB med Viggo Sommer som gæst.  



Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.