Povl Dissing, født den 27. januar 1938 i Stavnsholt, død den 18. juli 2022 i Hundested, var en troubadour af særligt tilsnit, der for alvor startede sin karriere omkring midten af 60’erne. Nogle mente forarget, at han vrængede som i Gi mig en hest, mor og den galgenhumoristiske 25 minutter endnu og rynkede på næsen af hans måde at fortolke sangene og den danske sangskat på. Dissings intense indlevelsesevne tager materialet helt ud til kanten meget sjældent uden at vælte. Det forhindrede hans sikre musikalske fornemmelse og gehør for teksternes indhold.
‘For helvede da’, lød åbningslinjen fra Povl Dissing og Beefeaters 1967 hitsingle med Lad mig blive noget på A siden og Kvælersangen som side B begge oversat af Thøger Olesen efter Shel Silversteins forlæg. Denne lå uden cover i min singlemappe, jeg som knægt i det sønderjyske ofte havde fremme for at høre beatmusik. Lad mig blive noget tilsat Dissings vilde vokal plus Beefeaters benhårde backing gjorde stort indtryk. Begge sider blev dyrket med en følelse af nærmest at lytte til noget forbudt.
Dissing og Beefeaters fælles anstrengelser bidrog til at højne niveauet på den danske pigtråds- og rockscene, og i ‘Vilhelms værelse’ røg volumenknappen i bund uden omtanke for sanktioner. Det hele fik et yderligere løft med ”Dissing” (kendt som ”Nøgne øjne”) i 1969 igen med hjælp fra Beefeaters og Benny Holst samt ”6 Elefantskovcikadeviser” sammen med Burnin Red Ivanhoe (1971).
Det folkelige gennembrud
Det store folkelige gennembrud kom i 1973 med ”Svantes viser”, hvor Dissing formåede at gøre Benny Andersens tekster og melodier til sine egne – eller måske nærmere fælleseje. Dele af borgerskabet, der før vendte tommeltotterne nedad, elskede ham pludselig, og særligt når han sang de udødelige linjer fra Svantes lykkelige dag: ‘Nina er gået i bad, jeg spiser ostemad’ og ‘fuglene flyver i flok, når de er mange nok.’ ”Svantes viser” produceret af Peter Abrahamsen solgte langt over forventning og blev optaget i Højskolesangbogen og Kulturkanonen.
”Oven visse vande” (1981) tangerede ”Svantes viser” i popularitet. En perlerække af musikere med rødder i jazz, folk, viser og blues bidrog til dette fremragende, finurlige og dybt charmerende udspil, der tæller elskelige evergreens som Rosalina, Barndommens land og lukketidshymnen over de fleste, Go’ nu nat.
Benny Andersen og Povl Dissing succesfulde samarbejde fortsatte i mange år frem, og affødte mange nu klassiker album, ikke mindst med ”Hymner og ukrudt” (1984), et album min saglige mor ofte satte på, når min bror og jeg kom på besøg.
De mange musikalske alliancer
I starten af 90’erne sang Dissing Bellman og har før og siden indgået i musikalske alliancer med blandt andet Peter Thorup, Fuzzy, Irene Becker, Palle Mikkelborg, norske Brazz Brothers, John Von Daler, Alberte Winding, Nanna og navnlig sine to sønner Rasmus og Jonas Dissing samt Las Nissen. Det er blevet til mange optrædener og flere albums ledsaget af de to overordentlig talentfulde sønner sekunderet af Nissen.
Dissing har jævnligt indspillet i Sweet Silence Studios og gjort brug af Flemming Rasmussen som tekniker krediteret som ukrediteret, hvilket Flemming med stor veneration fortæller om i bogen ‘Rock & stjernestøv’. En utraditionel og nok for en del uventet session fandt sted i 2001, hvor Povl Dissing morede sig mægtigt under en punket genindspilning af Den grimmeste mand i byen assisteret af Peter Peter, der hoppede af begejstring i kontrolrummet.
Nummeret blev brugt til et album af samme navn, hvor handicappede musikere indspillede en række sange sammen med ikke handicappede for at markere accept af forskellighed støttet af Dansk Handicap Forbund. Ud fra listen af kunstnere og projekter, Povl Dissing har entreret med og været involveret i, fremgår det, at han ikke just havde berøringsangst i forhold til sine omgivelser – et rummeligt og åbent menneske med et nysgerrigt sind på mange planer.
En ener på den danske musikscene
Den ekvilibristiske ordsmed og pianist Benny Andersen er desværre heller ikke iblandt os længere, og nu er Povl Dissing altså også gået bort efter flere års tilbagetrukket tilværelse med et skrantende helbred, efter en faldulykke i 2017. Herefter var han nødsaget til at lukke ned for karrieren, undlod at give interviews og stoppede med at optræde.
Dog var han i foråret 2021 forbi Ole Kibsgaard og Kaya Bruel som gæst i programmet ”Morgensang” på DR1, hvor han på rørende vis gjorde status og reciterede Hilsen til forårssolen.
Men de gode minder har vi da lov at beholde – dem hører ”Svantes viser” og ”Oven visse vande” til – sammen med alt det andet, vi kan og bør huske Povl Dissing for. Æret være hans minde efter et langt og levet liv, hvor han musikalsk og litterært kom vidt omkring; fra beat og rock til sin egen personlige versionering af the blues, viser, folk og jazz. Manden, der kaldte sig den grimmeste mand i byen på vinyl, var i besiddelse af det kunstnerisk smukkeste sind, der stort set tænkes kan på den danske musikscene.