Københavnerbandet Syreregn, der er centreret omkring sanger, sangskriver og musiker Thor Boding (The Blues Overdrive m.fl) har via flere særegne album – senest konceptalbummet ”Cogito Ergo sum” (2019) allerede sat deres klare aftryk på den danske musikscene. Deres lettere psykedeliske, groovy, garage-blues rock, sender dig simpelthen på en musikalsk rejse gennem tid og rum. Nok er det retro i sin grundform, men dets hjerte banker så afgjort i samtiden.
I Syreregns univers mærker man en filosofisk søgen efter den dybere mening og de høje lag, med jordnære referencer til det liv de fleste af os kender på godt og ondt. Bandet har såmen også lagt navn til en øl fra det hippe bryggeri Flying Couch. En særdeles velsmagende IPA.
Nu er bandet, der udover Thor Boding består af Jacob Rasmussen, Nick Willum Thøgersen, Christian von Huusom og Nicklas Burman klar med endnu en spændende og original nyhed.
For nylig udsendte de digitalt LIVE session EP’en – ”Black Tornado Session” – med en flot tilhørende studie-koncertfilm optaget af Andreas Valdemar Klestrup Larsen.
Den optagelse udsendes også på Vinyl, og kan aktuelt forudbestilles via Boomerang.dk, og udøver de tre numre, der er tilgængelige via streaming, er der, eksklusivt for vinylen, to ekstra numre med. Et ekstra instrumental-jam, som blev optaget i de sene nattetimer – Nedre træk for & bag , og så unikaet – studieindspilningen; DISSINGS NOTER TIL SHELLEY.
Her reciterer Povl Dissing , der som tidligere omtalt afgik ved døden den 18. juli, Thor Bodings tekst, henover et nyindspillet, ambient track! Denne måske sidste optagelse med Povl Dissing, sammen med et af de band, der stolt bærer hans ånd videre, kan meget vel blive lidt af et samleobjekt, idet albummet kun udkommer i et særdeles begrænset oplag (100-150) i fire forskellige versioner.
I forbindelse med Povl Dissings død udsendte Syreregn denne meddelelse via deres Facebook side:
”Det er med stor sorg, at vi, i dag, modtager nyheden om Povl Dissings død.
Han var en stor inspiration for os alle og et koryfæ i dansk musik – Manden, der med sine nøgne øjne og karakteristiske stemme blev en del af den danske kulturarv. For os var han lyden af vores barndom, en inspirerende stemme i vores ungdom og en balstyrisk kraft i vores voksne liv.
Vi havde den store fornøjelse at møde ham for et par år siden. Et møde, som uden tvivl var en større oplevelse for os end for ham. Men Povl var bare…Povl. En energisk livskraft med en empati og nærvær som sjældent opleves.
Vi havde en drøm om, at Povl skulle medvirke på en genindspilning af nummeret “Noter til Shelley”, som efter en blåstempling af Peter Ingemann og en gennemlæsning af Povl, blev godkendt, med kommentaren at Povls krav om, at teksten skulle være meningsfyldt og poetisk, var opfyldt. Thor, Jacob og Nick tog turen fra København til Povls’ hus – fulde af forventning, glæde og spænding. Resultatet blev det nummer som kan opleves på vores kommende udgivelse “Black Tornado Session”.
For os var det en ambivalent følelse at stå med den færdige sang fordi, hvor skulle vi dog placere den? Kan vi nogensinde gøre den fyldest? Hvad synes Povl om resultatet?!
Vi besluttede os for at udgive den på vores seneste live-udgivelse. Dels fordi vi var vilde efter at dele den med jer. Dels fordi vi glædede os til at dele den med Povl. Desværre skulle det ikke blive sådan. Vi satte udgivelsen til crowdfunding for en uge siden og den er næsten en realitet. Vi havde glædet os til at aflevere et fysisk eksemplar til Povl og dele det med ham, men desværre skulle det ikke blive sådan.
Kære Povl. Fra os i Syreregn skal der lyde et stort tak for alt det, du har givet os. Tak til en tosset spillemand, tak til en splittet troubadour, men mest af alt tak for dig, Povl Dissing.”
Thor Boding supplerer på sin egen Facebook side med følgende kommentar:
”For helvede da!!
For to år siden besøgte jeg, Jacob Rasmussen og Nick Willum Thøgersen verdens sødeste Povl.
Årsagen var den, at Povl havde sagt ja til at recitere min tekst til Syreregn -nummeret “Noter Til Shelley”, som vi skulle optage og lægge på en fuldstændig ny og ikke genkendelig version.
– Det er det største jeg, som tekstforfatter, nogen sinde kommer til at prale med!!
Vi prøvede mange arrangementer, hvilket tog en helvedes tid, men den er altså fornyligt blevet færdig og kommer på den næste Syreregn-vinyl, som nogen af jer måske har set, at jeg stolt reklamerer med.
Derfor gør det ekstra ondt, at Povl ikke er hos os mere, da jeg aldrig nåede at få præsenteret det endelige resultat for ham.
Povl har betydet en stor del for mit virke som musiker. I mit barndomshjem reciterede min far ofte teksterne fra “6 Elefantskovcikadeviser”, “Den grimmeste mand i byen” eller “Bolchedyret”, når ikke altså de kørte på grammofonen.
Jeg elskede det og min far sagde altid (og siger stadigvæk) “Det dér er Povl Dissing – Enten elsker man ham, eller også hader man ham. Og dem som hader ham har ikke forstand på musik”. Og det har han jo ret i.
Da jeg lavede den første Syreregn-plade i 2009, og jeg skulle indspille vokal, sagde vores tekniker, Toke Lau Andersen , at jeg bare “skulle give den mere Dissing”; en måde at synge på, som jeg aldrig havde tænkt over som en inspiration, men altså har ligget ubevidst.
Senest kom lignende kommentarer fra anmelderne vedr. den seneste Syreregn-plade, hvor netop sangen “Noter Til Shelley”, på opfordring fra producer Esben Dioni Wilde-Brandt , havde fået “en ekstra tand Dissing”.
Hvilket egentlig er noget pjat, for der er kun én Povl Dissing.
Derfor var det også naturligt at lade Povl indtale teksten, når den nu egentlig kunne have været sunget af ham, havde den været skrevet i 1970.
At opremse alt hvad søde og dygtige Povl har lavet vil jeg lade andre om, men ud over de nævnte så har jeg de seneste år genfundet kærligheden til hans samarbejde med Peter Thorup. Særligt efter at jeg med The Blues Overdrive har spillet hyldestkoncerter for Thorup – hvilket Povl var utrolig glad for vi gjorde.
Jeg kendte ikke Povl, og mødtes kun med ham et par gange. Sidste gang jeg så ham kørte jeg ham og hans rollator på værksted, hvor Povl efterfølgende kvitterede med frokost bestående af smørebrød – selvfølgelig med en snaps til – og en håndfuld røverhistorier om ham og Benny Holst.”