Regn stadig med NIKOLAJ OG PILOTERNE

”Se videopremiere på endnu en formstærk singleforløber til nyt album”

Fotograf: Kimmie Winther

Selvom Nikolaj & Piloterne, der pladedebuterede i 1989, ikke har udgivet nyt album siden 2010, så er Nikolaj Christensen så langt fra færdig med at sætte spor på den danske musikscene.

Han har i løbet af de seneste 8 måneder været på 2 vel besøgte landsdækkende turnéer og tager en tur mere i starten af 2024.

Aktuelt er han på tour med all-star bandet Akademiet, der udover Nikolaj Christensen består af Ivan Pedersen, Knud Møller, Ester Brohus, Rikke Thomsen, Alex Nyborg Madsen og Rie Rasmussen

Dette drømmehold er rundt i festivallandet i den kommende tid – blandet andet med koncerter på Kløften Festival på lørdag den 24. juni og ugen efter på både Skagenfestival og Nibe Festival.

Akademiet spiller en blanding af artisternes egne sange, og så numre, som de har en fælles kærlighed eller referenceramme til. Nikolaj bidrager med hans to klassikere ”Du Står Stadig Der” og ”Kommer Nok Hjem”.

Men når sommeren er ovre, og den igen står på efterår, så er der værd at vide, at det så også er tid til et længe ventet nyt album fra Nikolaj & Piloterne.

Sidste fredag udkom endnu en single fra det kommende album. ”REGN HOS MIG” er en klassisk pop/rock sang, som leveres i velkendte Nikolaj & Piloterne klæder. En kærlighedssang, der tager sit udgangspunkt i at verden og kærligheden nok mest at alt er baseret på hvordan vi selv opfatter den eller hvad vi husker fra tilbageblikkene.

De sir at der er fuld sol
Skyfrit over byen
men der er regn hos mig …                           

– fra REGN HOS MIG

Medvirkende musikere på det kommende album er:

Nikolaj Christensen: Vokal/Guitar/mundharpe

Simon Luth: Guitar

Casper Bak Poulsen: Bas

Dennis Flacheberg: Guitar

Lars Rahbek Andresen: Keyboard

Mads Mølgaard: Guitar/keys

Susanne Ørum: Kor

Asger Møller: Trommer/bas/guitar – og producer

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.