Den markante sanger og sangskriver Ric Ocasek – nok mest kendt som forsanger i det amerikanske new-wawe/pop-rock band The Cars – er ifølge flere førende amerikanske medier i går fundet død i eget hjem. Dødsårsagen er ikke angivet. I såvel amerikanske medier som de danske, der har omtalt dødsfaldet, angives det at han blev 75 år.
Ifølge det sædvanligvis pålidelige amerikanske musikmedie allmusic, samt adskillige fødselsdagssider – og ikke mindst Politikens Store Rock Leksikon – var han dog født i 1949 -og var derved i år fyldt 70 år den 23.03.19.
Med The Cars nåede han at udgive syv album i perioden 1976-2011. Deres sidste album blev det glimrende comeback album ”Move Like This” som udkom i 2011. Det var det første album i 24 år og det første uden den anden originale sanger i The Cars – Benjamin Orr – der døde i år 2000.
Han solo karriere blev ikke helt så profileret, selvom der var masser af forskelligartede musikalske perler spredt ud over de i alt 8 solo album han udgav i perioden 1982 – 2005.
Æret være hans minde. Tag en tur ned a Memory Lane sammen med The Cars og Ric Ocasek via disse 3 videoer.