Stort tillykke med de 80 til The Beatles ældste medlem Ringo Starr (født Richard Starkey) hvis evner både som trommeslager og bidragsyder til klodens nok mest populære og ditto betydningsfulde band har været hidsigt diskuteret gennem årene. Den debat er ret formålsløs og omsonst. Starrs spil med fokus på et solidt swing og evne til at få sangene til at fungere er en tilstrækkelig stor kvalitet i sig selv. Starr, hvis barndom i Liverpool var præget af alvorlig sygdom, begyndte sit virke som musiker fra slut 50´erne som medlem af et andet Liverpool band, nemlig Rory Storm and The Hurricanes. Sammen med gruppen mødte han The Beatles i Hamborg under deres fælles optræden i byen, og i august 1962 blev Starr tilbudt den ledige trommestol efter Pete Best, som de røg uklar med.
Den 5. oktober 1962 er en musikhistorisk vigtig dag og en vital del af Ringo Starr og Beatles fortællingen: Liverpool kvartetten udgav deres første single i England, ´Love Me Do/P.S. I Love You´, der opnåede en 17. plads på den engelske hitliste, og A-siden blev ligeledes inkluderet på bandets debutalbum ´Please Please Me´ året efter. Men vi skal lige have overstået et par mellemregninger: Ringo Starr er med på singleudgaven, der baserer sig på en optagelse fra 4. september. En uge efter blev nummeret indspillet igen, og her måtte Starr se sig erstattet af studietrommeslageren Andy White, da producer George Martin var utilfreds med kvaliteten af hans spil – resultatet med White bag sættet og Starr på trøste-tamburin kan høres på ´Please Please Me´ pladens side 1.
På 2CDen ´Anthology 1´ (1995) er den helt oprindelige udgave fra juni 1962 med Starrs forgænger Pete Best inkluderet. Kort sagt findes der tre forskellige indspilninger af ´Love Me Do´ med tre forskellige trommeslagere. Men i sidste ende løb Starr af med ‘sejren’ og beviste hurtigt, at valget af ham var et klogt træk. Hans stabilitet under indspilningerne af de 13 Beatles studiealbums plus energiske fremdrift ved livekoncerterne de første år op til den mere eksperimenterende fase fra 1966 og frem mod bruddet viser, at det samlede resultat er ganske bemærkelsesværdigt.
Ringo Starr er særlig glad for trommesporet på ´Rain´ (B-side til ´Paperback Writer´ singlen, 1966) et noget overset nummer i Fab Four regi båret frem af Paul McCartneys moderne og sublimt harmoniske basspil. Bemærk hvordan Ringo Starr på kompetent og kreativ vis supplerer McCartney, sangens grundstemning og dynamik. Det understreger, at manden er i besiddelse af et glimrende musikalsk gehør og veludviklet forståelse for at byde ind med det nødvendige – hverken mere eller mindre. Derfor var Starr den rette trommeslager for The Beatles, lige så vel som den betydeligt mere teknisk avancerede og flamboyante trommeslager Ginger Baker var det for Cream og Charlie Watts stadig er det for The Rolling Stones. Egentlig besnærende simpelt.
Mere end Beatles
Hos The Beatles er det for Starrs vedkommende kun blevet til sporadiske indslag som sanger og medkomponist, og i hans solokarriere er der ligeledes noget langt mellem snapsene. Starten af 70´erne bød imidlertid på flere ikke uefne sange som ´It Don´t Come Easy´, ´Back of Boogaloo´ og ´Photograph´, der alle blev pæne hits skrevet af ham selv sidstnævnte dog med assistance fra George Harrison. 1973 albummet ´Ringo´ opnåede såvel kunstnerisk som kommerciel succes og er noget af de tætteste, verden kom på en slags Beatles reunion, da alle er med på diverse sange, men ikke i samlet flok.
Ud over at være musiker optrådte Starr regelmæssigt i rollerne som tv-studievært og filmskuespiller. Blandt andet agerede han Zappa i dværgoutfit i den udsyrede ´200 Motels´ og har optrådt som sig selv i en række dokumentar- og koncertfilm herunder ´The Last Waltz´, ´Ziggy Stardust and The Spiders From Mars´, ´The Kids Are Alright´, ´Concert for George´ og ´George Harrison: Living In A Material World´. Hertil skal selvfølgelig tilføjes alle Beatles filmene og andre spillefilm af mildt sagt varierende kvalitet. I 1989 grundlagde han Ringo Starr & His All-Starr Band, der i 13 forskellige formationer har opnået status af en populær – og stadig aktiv – koncertattraktion kloden rundt.
Listen over bandmedlemmer og gæstesolister, der er vadet ind og ud gennem 30 år, er vitterligt imponerende og eklektisk i sammensætningen af stjerner og musikalske stilarter. Her et udpluk: Joe Walsh, Nils Lofgren, Dr. John, Todd Rundgren, Dave Edmunds, John Entwistle, Peter Frampton, Gary Brooker, Jack Bruce, Billy Preston, Ian Hunter, Richard Page og Steve Lukather. Ringo Starr er i hopla, når showet kører med alle disse notabiliteter omkring sig, og trækker på hele registeret som sanger, showman og driftssikker drummerboy med sin down to earth charme og vindende væsen. Gode gamle Ringo virker som en, de fleste gerne vil drikke en fad med på den nærmeste pub.
Danske vinkler
Portrættet her levner også muligheder for at par danske vinkler på historien. Under arbejdet med sit album ´Izitso´ i Sweet Silence Studios beliggende i det sydlige København mødte den engelske hitsmed Cat Stevens den 29. september 1976 Ringo Starr i Plaza Hotel i København. Starr var på promotion turne med det nye og stjernespækkede album ´Ringo´s Rotogravure´ og afholdt pressemøde på hotellet. Stevens og Starr blev enige om at tage i Sweet Silence dagen efter for at jamme og lave nogle optagelser. 18-årige Flemming Rasmussen blev kaldt i studiet for at styre teknikken. Stevens, hans band samt gæstesolist gik til biddet med gamle r&b og blues klassikere som ´Working In A Coalmine´, ´Blue Monday´ og Willie Dixons ´I Just Want To Make Love To You´. Optagelserne findes stadig i Rasmussens arkiv.
Ringo Starr dukkede atter op i Sweet Silence den 22.-23. juli 1978. Stig Kreutzfeldt stod for teknikken, og man færdiggjorde tre sange til et pladeprojekt, der aldrig blev udgivet. Undervejs døde produceren Russ Ballards mor, hvorefter Starr og Kreutzfeldt producerede videre, indtil studietiden løb ud. Starr rejste tilbage til England med båndet, derefter skete der ikke mere. Følgende Ballard numre røg i kassen juli 1978: ´She´s So In Love´, ´On The Rebound´ og ´As Far As We Can Go´. De to førstnævnte har ikke været ude officielt, hvorimod den sidste endte på Starrs album ´Old Wave´ (1983) dog i en noget anden udgave med kun vokalen tilbage fra Sweet Silence sessionen. Joe Walsh står som producer af ´Old Wave´ sammen med Russ Ballard. Walsh, især kendt som medlem af The Eagles, forsynede ´As Far As We Can Go´ med en helt ny backing fraset vokalen.
Ringo Starr var som bekendt indisponibel, da The Beatles gæstede Danmark for første og eneste gang den 4. juni 1964, men siden da har han besøgt landet op til flere gange også̊ med sit All Starr Band. 80 år er et ganske flot tal selv for en af rockhistoriens største personligheder, så̊ tillykke med dagen, Mr. Starkey.
