I går udkom bogen “Rock og stjernestøv – historier fra Sweet Silence Studiet gennem 45 år” – og i den forbindelse har SIDE 33 været i studiet og talt med bogens to forfattere Thomas Vilhelm og Flemming Rasmussen.
I dag bringer vi de sidste to dele af vores interviewserie. Som i DEL 3 er det Flemming Rasmussen, der sætter ord på – og hiver flere historier ud af ærmet – mens intervieweren i stedet undervejs leder efter flere gode spørgsmål i buksebenet!
Hvordan det match falder ud, kan du se nedenfor – men vi kan da afsløre at Flemming Rasmussen kommer omkring emner som:
- Eget og andres cokemisbrug – og misbrug generelt i og omkring studiet
- Brancheudviklingen fra det primært var pladeselskaberne, der var hans kunder – til det i dag mere er musikerne selv
- ’Drengenes omklædningsrum’ – og hvilke historier der bliver i det!
- Venskaber i branchen
- Hvilket er hans favorit Metallica album – og hvorfor vil han mon give en opsang til Lars Ulrich?
- Studieskræk – findes det og hvordan håndteres det?
- Hvilke er hans favorit produktioner – altså af dem der IKKE er omtalt i bogen
- Hvilket album skulle nok have haft plads i bogen – men blev glemt!
- Samarbejdet med Thomas Vilhelm omkring bogens tilblivelse