‘Rock & Stjernestøv’ – interview – 3 del

"Flemming Rasmussen fortæller om bogen - og lidt til"

Fotograf: Maria Fremming

I vores interview serie i anledning af at bogen “Rock og stjernestøv – historier fra Sweet Silence Studiet gennem 45 år” udkommer den 20. maj – er vi nu kommet til bogens omdrejningspunkt og hovedperson, studiets eneejer siden 1999 – Flemming Rasmussen, der har været med igennem alle 45 år. .

Studiet har siden 1. januar 2018 ligget på sin fjerde adresse – denne gang i Sydhavnen – og vi snakker blandt andet om det er lykkedes at få “ånden” med – hvis en sådan altså findes – og vi får svaret på hvorfor han reelt set mest ser ser sig som lydtekniker – fremfor enten mixer, tekniker eller producer.

Derudover snakkes der frit fra leveren om hvorfor den gode ‘vibe’ er vigtig i et studie, og hvorfor Flemming Rasmussen er ved at brække sig over visse musikkritikere. Det kommer også frem hvorfor man skal være i den her branche fordi man elsker musik – og ikke for pengenes skyld, og så giver han også svaret på hvorfor han finder vinyl udgivelser vigtige og væsentlige – især som tiden er nu. Endelig kan du høre lidt omkring hans holdning til digital lyd vs. analoge optagelser – og du kan få svaret på hvad han faktisk på den baggrund har solgt til Ragnarock – rockmuseet i Roskilde – og så afslører han da også lige hvilke af hans mange produktioner han betragter som nogle af sine yndlingsplader. Skal der løftes lidt af sløret her, kan det nævnes at det er et band, der udgav to plader med Michael Elo som forsanger.

FOTO: Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.