Rocken er stadig i omdrejninger

"Masser af rock i top på ugens Top-40 Vinyl hitliste"

Fotograf: Henrik Hildebrandt

Jack White’s ”super-band” The Raconteurs gav ifølge de sædvanligvis pålidelige og velformulerede folk på Soundvenue en magtdemonstration af en koncert på årets Heartland Festival. Det har åbenbart givet genlyd hos det pladekøbende folk, at det et band, der har valgt at gøre comeback med maner, og som stadig har masser af god rockmusik, at byde ind med. I hvert fald er de gået direkte ind som nr. 1 på ugens officielle Top-40-liste over vinylsalg i Danmark. Det betyder samtidig, at D-A-D og Bruce Springsteen i denne uge må tage til takke med henholdsvis en anden og en tredje plads.

Helt andre toner hører man fra ugens højest placerede danske nyhed – Henrik Lindstrand ”Nattresan” – der højest overraskende går ind som nr. 4. Det er piano baseret lounge-pop-jazz – optaget minimalisktisk i hjemmestudie med et smukt, sanseligt og organisk resultat, der ligger milevidt fra lyden af Kashmir, som den dansk/svenske musiker tidligere var en væsentlig del af.

Et par genudgivelser på vinyl har også gjort sit indtog på Top-10. Som nr. 6 finder man 20-års jubilæumsudgaven af debutalbummet fra The Tremolo Beer Gut. Sune Wagners semi-legendariske band, der lancerede deres helt personlige bud på ”old school surf’n’western”. Lige efter på plads nr. 7 finder man ”Bridges to Bremen” fra Rolling Stones – en ældre LIVE udgivelse, der ligesom bandet altid er værd at sætte i omdrejninger igen.

Rocken viser også sit brede og furede ansigt ved blandt andet at de Copenhell aktuelle Tool har hele to album med på listen, som nr. 12 ”Lateralus” og som nr. 29 ”Undertow”, hvilket overgår Queen, der ellers også har to album med som henholdsvis nr. 20 og 37 – og så debuterer stjerneholdet fra Hollywood Vampires (Alice Cooper, Joe Perry, og Johnny Depp) og deres nye album ”Rise” ellers som nr. 15.

 Endelig er det værd at bemærke ,at de holder sammen på Fyn. Kim Larsen og Claus Hempler falder således sammen i denne uge, og lander blødt som henholdsvis nr. 23 og nr. 25. efter at ligget solidt omkring Top-10 i de sidste mange uger.  

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.