ROCKEN HAR STADIG INGEN PENSIONSALDER

”82-årige DION feat. Scialfa & Springsteen leverer nyt bevis”

Fotograf: PRESSEFOTO

Mens cirka 35 millioner i skrivende stund har set videoen til den længe ventede comeback single ”Easy On Me” fra britiske ADELE, så er der samtidig kun godt 22.000, der har opdaget at Bruce Springsteen (mundharmonika) og Patti Scialfa (vokal) har gæstet rock’n roll legenden DION på hans nye single ”Angel in the Alleyways”, der ligeledes er udsendt i dag.

82-årige Dion debuterede i 1958 – og var således en af rockens sande pionererne. Kommercielt toppede han i starten af hans karriere, hvor han havde utallige Top 40 hit i hjemlandet USA. Han force har altid været hans varme og sjælfulde vokal, der altid har haft både glød og klang. Og hvor utroligt det end lyder, så er det stadig den man mærker som det første når DION udsender nyt. Det en stemme, der holder, og bare emmer af personlighed. Det har man heldigvis kunne høre på flere glimrende blues relaterede album i dette århundrede.

Dion har da heller aldrig været helt væk – men hans karriere har været noget ujævn og han har udefra set taget nogle besynderlige musikalske valg i karrieren, der har betydet at han ikke i offentligt regi har opretholdt sin stjernestatus. Til gengæld har stjernerne hyldet ham – og været der omkring ham.

Ikke mindst i 1989 hvor han var tilbage til udgangspunktet – rocken – med albummet ”Yo Frankie”, der var produceret af Dave Edmunds og hvor han havde gæster som Paul Simon, Lou Reed, K.D. lang, Patty Smyth og Bryan Adams med. Samme år blev han optaget i The ROCK AND ROLL HALL OF FAME.

I 2020 gentog han opskriften med endnu et vellykket album ”Blues With Friends” fyldt med gæster med ’tunge’ navne – denne gang Van Morrison, Jeff Beck, Paul Simon, Billy F. Gibbons. Stevie Van Zandt, Patti Scialfa og Bruce Springsteen m.fl.  

Det album har meget naturligt givet mod på mere og den 5. november udkommer albummet “Stomping Ground”. Det fleste af albummets sange er nyskrevne sange af Dion og hans sangskriver partner Mike Aquilina – og gæstelisten er ikke mindre imponerende denne gang! Der er der foreløbig udsendt tre singler, der lover mere end godt. De to forrige med henholdsvis Joe Bonamassa og Boz Scaggs – og så altså i dag lidt af et triumfkort i form af singlen med Scialfa & Springsteen.

En single der ikke bare bekræfter at DION stadig er en sanger af guds nåde, men også bekræfter en i at det er alt for lang tid siden at Patti Scialfa har luftet sin stemme i eget navn. Det er faktisk efterhånden 14 år siden hun udsendte hendes tredje album ”Play It As it Lays” .

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.