Roskilde Festival oser af overskud på alle parametre

”Årets program er fyldt med handling og håb"

Fotograf: PRESSEFOTO

Meningsdannere og andet godtfolk bruger gerne hvert år masser af tid, ord og kræfter på at debattere musikindholdet på det års Roskilde Festival. Fair nok, og sikkert en sjov leg, hvis man er til det.

Med udsolgt de seneste mange år, må man dog vel efterhånden konkludere og anerkende, at festivalen præsenterer den ’vare’, som der er efterspørgsel på , og som altid rummer de uventede overraskelser, krydret med genkendelsens glæde.

Personligt er jeg overbevist om, at folkene bag, ud fra det muliges kunst, hvert år tilbyder sit publikum det bedst mulige fra en levende musikalsk bredside, der altid har indhold nok til alle, som har noget musikalsk nysgerrighed i behold.

Festival med overskud  

Festival nummer 50 bliver derfor naturligvis ikke i nostalgiens tegn – men i nutidens, og ikke mindst i fremtidens tegn. For verden er i ubalance, og selvom en festival i ordets bedste betydning skal være en fest, må den også godt motivere til at tage nogle valg – og til at slå automatpiloten fra.   

Roskilde Festival er i modsætning til hovedparten af landets festivaler – og stor respekt også til dem – ikke blot en forvokset byfest. Roskilde Festival vil mere. De er en festival fuld af gode idéer, som man godt må beruses af – bære videre, og udvikle – forhåbentligt dygtigt. Ikke bare til gavn for en selv, men for os alle.

Festivalen tager ansvar, og tilbyder den måske vigtigste dannelsesrejse et voksent menneske kan deltage i i musikalsk regi, uanset køn, alder, religion etc. Der bydes på kulturel og kunstnerisk sammenhængskraft og på tænding til håbet om at udviklingspotentialet imellem yderpunkterne igen bliver vores primære vækstmål. Livet er kort, og ikke en gratis glæde vi skal alt tage for givet.

Selvom 2021 igen blev et udfordret år med endnu en aflysning af Roskilde Festival kunne festivalen for nylig afsløre, at de alligevel kom ud med et positivt resultat, så der igen kan uddeles til velgørenhed. Overskuddet der blev på 905.000 kroner, skyldes først og fremmest afholdelsen af Summer Days-begivenhederne.

Festival klar til handling og forvandling

Årets program er en reaktion på verdens tilstand anno 2022 , og senest er der tilføjet hele 68 kunstnere og aktivistiske bevægelser til din kommende festivaloplevelse.

Festivalen ønsker nemlig at udvise evne til handling, og udvise rettidig omhu for en absolut nødvendig omstilling.  I deres aktuelle nyhedsbrev sætter de blandt andet følgende ord på:

”Mere end nogensinde før har vi alle brug for at rykke tættere sammen, se os selv og hinanden i øjnene og finde løsninger. Løsninger, der rækker ud over os selv og krydser grænser. Menneskerettighederne er under pres. Klimakrisen er ødelæggende. Mennesker drives på flugt af krig.

Vi har brug for at finde frem til en ny formular. Tænke i nye måder at leve og være i verden på. Vi skal i fællesskab skabe udvikling. Ikke på bekostning af hverken natur eller mennesker, men i samhørighed og i omsorg.

Derfor er det solidaritet, der forbinder kunsten, samtalerne, aktivismen, musikken og fejringen af fællesskabet på Roskilde Festival. Så i programmet lader vi kunsten samle og bevæge, skabe dialog og kritisk bevidsthed, anspore uden at afspore, give håb og tænde for modet.

Solidaritet skal følges af handlinger. Og handlingerne skal ske nu. For selvom vi ikke kan ændre på fortiden, kan vi stadig påvirke fremtiden.

Roskilde Festival har som begivenhed en start og en slutning. Men i det store festivalfællesskab kan vi være sammen om at skabe bevægelse. En solidarisk bevægelse, der ikke lader sig stoppe.”

Plads til dans

Blandt de mange nye tiltag er verdens største dansegulv – hele 2000 kvadratmeter. Livet i den store festivalby summer af konstant energi på campingpladsen, og blandt de mange telte kan du på Camping East støde på verdens største dansegulv – og maleri.

Dansegulvet er et værk skabt af den tyske kunstner Katharina Grosse, der laver et farverigt og koloenormt gulv og maleri mellem de grønne bakker.

Det nye dansegulv vil danne scene for flere events og performances. Nogle er planlagt af festivalen selv – andre vil opstå helt naturligt, når festivaldeltagerne selv medbringer musikken og i fællesskab interagerer med kunstværket.

Musik skabt i nuet

Et andet nyt tiltag er det spændende musik projekt – Unify.

Noah Rosanes – artist, producer, guitarist, songwriter, mixer, creator – låser sig inde i et mobilt studie 24 timer i døgnet under hele festivalen. Derinde fra vil han skabe musikalske værker i samspil med op mod 30 udvalgte musikere, der har spillet eller opholder sig på festivalen.

Aktuelt er han en del af bandet The Billy Surfs – og har tidligere arbejdet med så forskellige artister som Simon Lynge, Nelson Can, Johan Kolstrup, Sorte Måne, Tamra Rosanes, Penny Police og Yellowbellies.   

Målet med Unify er at skabe fælles musikalske værker, hvor diversitet er i førersædet. Musikere fra alle ender af spektret vil blive inviteret ind for at sætte deres fingeraftryk på det fælles musikalske kunstværk.

Noah Rosanes producerer værket Unify ud fra det materiale, der bliver indspillet i løbet af festivalens fire dage. Der vil også blive skabt spoken-word værker med udvalgte festivalgængeres historier, deres tanker om Roskilde Festival, og hvad den betyder for dem selv og for vores samfund.

Det bliver muligt at følge processen udenfor studiet på festivalpladsen og overvære skabelses- og indspilningsprocessen, når de udvalgte musikere bliver lukket ind i studiet i løbet af festivalen.

Unify er opsummeringen af lyden og stemningen af Roskilde 2022 med beats skabt ud fra real-lyde fra pladsen og musikere på tværs af genre, går sammen om at skabe et fælles værk – Unify.

Dyk ned i musikprogrammet

Det kan kun anbefales at gå på grundig opdagelse i programmet. Der gemmer sig meget guld. Selv har jeg været ramt af akut musikalsk forårsforelskelse i denne lille six-pack af artister:   

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.