Så er der Gustaf Ljunggren & Emil de Waal uge på Forbrændingen!

”Unikke oplevelser i vente – blandt andet med bidrag fra Trine Dyrholm"

Fotograf: PRESSEFOTO

Hvor har vi dog mange gode og spændende spillesteder herhjemme. Et af dem SIDE 33 desværre endnu ikke har gæstet er Forbrændingen i Albertslund. Spillestedet er ellers et af de absolut mest visionære og bredt orienterede i deres omfattende præsentation af artister. De har øjne øg ører rettet mod alt fra nye upcoming-bands til de både store danske navne, og de gode etablerede artister, der endnu mangler det helt store gennembrud. Samtidig har de altid fokus på at udvikle de helt unikke oplevelser for deres publikum.

Sidst i september kunne man – som vi omtalte her på siden – f.eks. opleve Lydmor sammen med kunstnergruppen Dark Matters i en ’once-in-a-lifetime” koncertopsætning, som et led i Forbrændingens årligt tilbagevendende koncertserie Suburban Summit. Tilbage i 2019 vakte Forbrændingen opsigt og skabte livlig debat med projektet ’Kvinder i centrum’, der havde til formål at sætte fokus på at få en større diversitet i musikudvalget på de danske scener.

Forbrændingen ligger lige ved Albertslund Station. Placeringen i en gammel kulforbrænding har givet Forbrændingen et ret unikt arkitektonisk look, hvor mange af de gamle detaljer er bevaret med hovedmaterialer i stål og beton. Forbrændingen drives af Foreningen Bag Forbrændingen, og har eksisteret siden 1996 – og har således 25-års jubilæum. Det har de valgt at markere ved at gøre hele året til en fest.

F.eks. i denne uge hvor, der i dag er startskud til en uge med mulighed for at få sig nogle helt unikke kunstneriske oplevelser – orkestreret af to af landets absolut dygtigste og mest kreative musikalske ildsjæle – Gustaf Ljunggren og Emil de Waal. Nuvel, Gustaf Ljunggren er svensker, men har boet i Danmark i 25 år, så også her har vi en slags jubilæum.

Ordet multiinstrumentalist bliver gradbøjet til det mest yderlige når vi taler om Gustaf Ljunggren, for efter sigende er der ikke det instrument, som han ikke kan spille på, hvis han lige får en halv dag at øve sig i først. Han medvirker på hundredvis af album, og har sammen med hans gode makker Emil De Waal (plus Nulle & Dan Hemmer) udgivet seks album, der strækker jazz begrebet i alle mulige og dejligt umulige retninger. Seneste resultat af det spirende samarbejde er det underskønne album ”Vente” , der udkom tilbage i juli måned.

Ljunggren og De Waal har spillet sammen i 22 år med tæt på alt og alle og på alle slags scener i hele verden. Alt fra nummer et hits på Dansktoppen, over tv-shows til improviserede støjkoncerter i Kina. Integritet og nysgerrighed har altid været den altafgørende faktor – og lysten til at lege med og udfordre musikken. Noget man kun kan på det niveau, når man besidder så høje musikalske færdigheder som de to herrer.

Nu låner de Forbrændingen i en hel uge og invitere gode venner og legekammerater ind til nogen anderledes musikalske aftenener. Avantgarde møder easy-listening, der møder etno, der bliver til drømmende filmiske flader og derefter til kantet destruktivitet – og tilbage igen – sikkert via en ny omvej eller et charmerende sidespor. Hver dag byder på ny gæst eller gæster. Programmet er som følger:

Mandag: Herstedøster Kirkes Ungdomskor

Tirsdag: Randi Laubek  og Anders P. Jensen

Onsdag: Josefine Opsahl og Cecilie Balling

Torsdag: Nulle

Fredag: August Rosenbaum

Lørdag: Trine Dyrholm

Ikke mindst at se Trine Dyrholm på en musikscene er ikke ligefrem hverdagskost. Hun har dog optrådt tidligere i år sammen med Frans Bak i forbindelse med den aktuelle albumudgivelse ”Sange til min mor”, som indeholder syv meget personlige Frans Bak sange. Sange der tager fat på det tabu, som selvmord stadig er hos mange efterladte. Selv er Frans Bak nu med 40 års forsinkelse begyndt at tale, skrive og synge om sin mors selvmord – og det er der altså blevet det aktuelle album af – hvis sange bliver sunget af Trine Dyrholm.

Ellers er det jo ikke meget man har hørt til Trine Dyrholm ellers så glimrende sangstemme. Hun udgav i eget navn sit eneste album i 1988 – året efter hun fik et folkeligt gennembrud i Melodigrandprix med ”Danse i måneskin” – som også var skrevet af Frans Bak.

Hvad der er på sætlisten på lørdag vides ikke – det må blive en spændende overraskelse – ligesom resten af ugens program er det.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.