Så er playlisterne igen proppet med varme nyheder

”Især ”Nordic” playlisten bobler med lune og smagfulde popkorn”

Fotograf: Maria Fremming

14 nyheder har sneget sig med på ”Nordic” listen denne søndag – 11 danske og 3 svenske. Og bortset fra tre lidt mere roots orientererede bidrag fra Stefan Mørk, Select Captain og Richard Lindgreen – holder de andre  sig indenfor en bred POP formel, der dog nok engang viser at den har utroligt mange ansigter – som kan være akkurat lige kønne og tiltrækkende om det er lyden af dansk pop fra Magnus Noa, Sterling eller De Lyse Timer, svensk pop fra Thomas Stenström og Viktor Olsson, soul-pop fra Barbara Moleko, drømme-pop fra Nille Nyc eller June Beltoft, Terror-pop fra Sort Mono, electronic-gospel-pop fra Goss feat. Selma Judith, eller om det er hiphop pop fra Per Vers feat. Frank Hvam eller SULKA feat. Tue Track.

https://open.spotify.com/playlist/5HOh3XjcN5DQQXUYGcqiNu?si=B3adeoW8ScKiI9pRl_Kzeg



Sikke en bredside til popøret. Men bliver du lidt mæt af ”popkorn” fra ”Nordic” listen – og har behov for en mere rustik serie af nyheder – hvor det er americana, rock og blues – der mere er hovedingredienserne – så er der masser af godt nyt af nyt at hente i ”Rest of the World” listens 10 nyheder.

Her er det reelt kun det ganske forfriskende samarbejde mellem DJ’en Crystal Knives, veteranen Andrew Gold og sangerinden Sarah De Warren i en ny indspilning af det gamle 70’er hit fra Andrew Gold – ”Thank You for Being My Friend” der sniger sig indenfor popkategorien.

Man kan blandt de øvrige nyheder blandt andet finde det ene – ”Rollin & Tumblin” – af to aldrig tidligere udgivne numre med Eric Clapton & B.B. King, som bliver tilføjet på en 20-års jubilæumsudgave af albummet ”Riding with the King”, der udkommer den 26. juni. Det andet nummer er Willie Dixon nummeret ”Let me love you baby”.  

Derudover kan man høre nummeret ”Eachother”, der er et særdeles spændende samarbejde i mellem den i USA efterhånden ret etablerede sangerinde Grace Potter, og Jackson Browne, Marcus King og Lucius – samt en ganske ærefuld version fra Green Day af Blondie nummeret ”Dreaming”.

Og er man til markante kvinder med stemmer man husker og som har mere end ben i næsen, så tjek endelig også Frazey Ford ud – inden du eventuel kaster der over en stærkt herregod trio sange fra David Ramirez, Will Hoge, Leeroy Stagger – før du igen kan fade de gode nyheder ud med lidt blødere toner fra belgiske Hoofdstroom – og den mere end iørefaldende engelske duo Plumhall.

https://open.spotify.com/playlist/694TTCx4tLyt0KoRCUDTYk?si=CsY6TsvOTSCbUmu_Kqtlyg



Skal der mere ro på – så er der også kommet syv nyheder på ”Ro på” listen – og her er der igen nogle kvinder, der bare stjæler billedet! Tjek først og fremmest ”Feathers” fra Leonard Cohens mangeårige  samarbejdspartner Sharon Robinson – og følg så op med Judith Owen ”Hold my hand” og Sarah Jarosz ”Maggie” – så vil du med garanti mærke følelsen af et henført hattrick på øregangen – og således glad og opløftet kan du supplere med de herrer Andrew Leahey, Colin Hay (fra Men At Work) og ikke mindst legende DION, der er på vej med et helt nyt album (udkommer 17. juli)  der gæstes af en ren stjerneregn af musikalsk venner – på denne single – ”Can’t start over again” –  Jeff Beck. Sidste tilføjelse er også den eneste danske – det spændende band Summers – der netop har indgået pladekontrakt med det nyetablerede selskab Yachtvej, som folkene i Ganger står bag.

https://open.spotify.com/playlist/01mKN1UErE0KvzwvTrg5ZJ?si=815yuSIBS-mNp9Ez7DV8EQ


Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.