Saft, kraft og wellness for øregangen i Six-pack VIDEOPAKKE

”Mød Mø’s kapelmester, Joachim Knop, Holtsø & Wittrock, Johannes Smed, The Love Coffin og MÄBE!"

Fotograf: PRESSEFOTO

Efter næsten 10 år som kapelmester og trommeslager for springer Rasmus Littauer ud med sit eget projekt School of X – med albummet ”Armlock”, der udkommer 29. maj. Tredje single fra det album  ”Forgot Me on the Moon” er netop sendt ud – og lyder som en atmosfærisk popsang, der kunne have svævet i luften siden 80’erne.

Sangen handler om skiftende perspektiver på tilværelsen og om at vende smerte til taknemmelighed. Selvom månen er et skræmmende sted at blive efterladt, så er det et smukt sted at være.

Musikvideoen til “Forgot Me on the Moon” er optaget af Rasmus Littauer på hans tagterrasse under lockdown. Hans optagelser er mikset med optagelser fra de tidlige rumrejser.


Skuespiller og operasanger, Joachim Knop, kan nu føje jazzsanger til CV’et, når han den 29. maj udsender albummet ”FORTÆLLINGER FRA EN JAZZTID – Evergreens på dansk”. Albummet er blevet til i tæt samarbejde med Chris Minh Doky, der også er bassist og producer på udgivelsen.

Chris Minh Doky har med den aktuelle udgivelse gerne ville ”pille operaen ud af Joachim” og dyrke det mere underspillede og afdæmpede, og dømt ud fra første singlen ”På den vej hvor du bor” er det lykkedes så ganske delikat og dynamisk – med dydigheden i behold.

Gode dansk syngende jazz sangere hænger ingenlunde på træerne eller på genåbne bæverdinger, så det er noget så gammeldags som et velkomment og smukt overbragt bud på et kærligt skub til både en genre, og en personage, som der ingen grund er til at sætte i bås som en mand kun store armbevægelser, powerfuld sangstemme og højlydt røst – og altid korrekt etikette.


Ligesom så mange andre musikere og andet godtfolk, er Jes Holtsø og Morten Wittrock også ramt af Corona-situationen. De havde set frem til at skulle en tur til Nashville for at indspille nye numre til deres kommende album. Grundet COVID-19 blev turen selvklart aflyst, og der måtte tænkes alternativt. Alle de medvirkende musikere på deres nye single ”Love a Wonderful Disease” har derfor indspillet deres musikalske bidrag til nummeret i deres respektive isolation og sendt filerne til Morten Wittrock, der har samlet og arrangeret det stemningsfulde nummer.

”Love a Wonderful Disease” er derfor blevet til så eksotiske steder som Ganløse, Vanløse, Århus, Amager, Østerbro, Nashville Tennessee og Austin Texas. De medvirkende musikere har samtidig filmet sig selv på deres location og dette er blevet sat sammen til en fin video. Og budskabet må siges at ramme rent ind – og kan næsten ikke synges med større pondus og livskraftig stemmepragt end den der leveres fra Jes Holtsø. Det er simpelthen ”Skide Godt, Egon”, som en kær stemme fra fortiden ville have udtrykt det.    

Sangen handler IKKE om den sygdom, som vi alle taler om i øjeblikket. Den handler tværtimod om at være ramt af kærlighed – på den bittersøde måde. Og det er vel i alt enkelhed stadig det simple budskab – love makes the world go around – til alle tider.


Tidligere på året udsendte sanger, sangskriveren, produceren og lysdesigneren Johannes Smed sit første album ”På kanten af det hele”, der 4½ skiver med på vejen her på siden. Vi skrev blandt andet:

Johannes Smed har skabt et debutalbum, der tager dig med på en rejse i et musikalsk univers, der rummer både det poppede, det hip-hoppede, det rockede, det elektroniske, det eksperimenterede, det gennemtænkte og det helt tilfældige heldige valg” –

” …..viser med sin debut at han næsten til fuldkommenhed magter at bruge og gradbøje moderne virkemidler, til en billedskabende og betragtende musikalsk kulisse, der som bonus indeholder vedkommende tekster skabt af et tænkende voksent menneske – til brug og gavn for andre tænkende voksne mennesker.”

Nu har han taget sangen ”Du er” under nænsom og smuk behandling i en Livevideo optaget på KUNSTEN i Ålborg. En sang om at turde elske hinanden på afstand.

Så savner du en tur på museum – og lidt wellness for øregangen – så er dette videoen for dig.


Det Københavnske band The Love Coffin udsendte den 24. april deres andet album ”Second Skin”, der nuanceret og råt for usødet ganske godt dokumenterede rockens glødende og forskelligartede aftegninger.

Fra den er singlen ”Stripped Down” netop udsendt, og den har fået en flot billedside med.

Sangen er produceret af bandets guitarist Kristian Alexander Pedersen og den engelske producer Guy Fixen, der har arbejdet med artister som The Pixies, Stereolab, Breeders og Slowdive. Guy Fixen tilbragte et par uger i studiet i DR’s gamle lokaler på Rosenørns Allé i København og det kom der en resultat ud af, som må have gjort alle tilfredse. Tjek selv!


Til sidst tager vi en tur over sundet – ikke fordi at Thåström i går udsendte nyt live album – men fordi at der er gode folk, der suger til sig fra hans evigt inspirerende kilder af kreative output.

En af dem er MÄBE – der i den grad formår, at konvertere inspirationen til et personligt og stærkt udtryk – hvor det melodiøse, det smukke, det mørke, det klassiske og det industrielle – hver for sig evner at stå sammen – og giver nye svar på hvorfor man altid skal have et godt øje til både den svenske pop og rock scene.  

Se og hør den seneste single ”Skimrande, glittrande” her:

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.