I vores SIDE BY SIDE serie retter vi fokus på nogle af de mest markante personligheder på den danske musikscene. Artister og/eller musikere, som i den grad gør en forskel, selvom de ikke er dem der oftest står helt i front. Denne gang har vi mødt sangeren og sangskriveren Lei Moe. For de fleste er hun nok mest kendt som ”den ene af de to søstre”, der i en årrække indgik som fast inventar når deres skulle stilles et “Simply the Best” kor til Dansk Melodi Grand Prix . Men hun har skam også være med i flere bandsammenhænge, og har også udsendt et par solo albums tilbage i midt 80’erne, og så har hun altså medvirket på over 1700 danske indspilninger. Nu er hun så mere end klar med sit comeback album ”Lei Moe”, der udkommer den 09. april 2021. I den anledning var jeg taget til Amager for at møde hovedpersonen.
Lei Moe åbner smilende døren for mig i den fem etagers ejendom, hvor hun har boet i over 33 år. Også hendes familie har boet på de forskellige etager i ejendommen og der er blevet byttet lejligheder indbyrdes efter velbefindende.
Reelt har Lei Moe’s liv været musik fra før hun blev født. Hendes polynesiske far spillede i et Hawaiiband da han mødte hendes lige så musikalske mor I Danmark. Sød musik opstod, efterfulgt af tre musikalske børn, der alle fandt musikken i en ung alder. Senere begyndte Lei Moe at spille sammen med sine søskende Lanni og Lupe Moe i bandet Skunk Funk og i DynaMoe. På femte årti er Lei Moe en af de mest anerkendte og benyttede korsangerinder i Danmark, og det at synge kor betyder da også stadig utrolig meget for hende, ligesom hun til stadighed nyder at kunne arbejde sammen med sine søskende i den musikalske verden.
Efterhånden har Lei Moe rundet de 66 år, men musik har som bekendt ingen udløbsdato eller pensionsalder. Jeg har sjældent set så meget glæde og taknemmelighed hos en artist, der bare brænder for at komme ud og præsentere hendes sidste nye album “Lei Moe”, der i den grad er spækket med musikalske lækkerier indenfor soul, blues og funk. Det kan du læse nærmere om i anmeldelsen her på siden.
Et comeback album, der selvfølgelig også har datteren Bianca og nevøen Joey Moe med. For det der betyder allermest for Lei Moe er hendes familie og musikken, som nu er blevet forenet og noget så smukt foreviget og videreudviklet på dette nye album, som vi fik en snak om blandt meget andet i dette eksklusive interview til SIDE 33.
SIDE 33 – Du har i over 40 år været en væsentlig del af den danske musikbranche, og du ud af en musikalsk familie, der nu tæller tre generationer. Har du nogensinde tænkt på eller ønsket at gå i en anden retning end musikken?
LEI MOE – ”Ja – da jeg afsluttede 10 klasse var min plan at jeg ville søge ud i lufthavnen. Jeg havde været i skolepraktik derude i en uge og fik set lufthavnen og alle dens funktioner. Jeg var også i tjek -ind skranken hos SAS i den uge og det var lige mig. Men jeg ville gerne lige seks måneder til Oslo hvor jeg kendte nogle som spillede lidt musik. Det blev til tre år, hvor jeg arbejdede på kontor og musikken blev en del af min fritid. Jeg vendte hjem til Danmark i 1975. Min bror hentede mig ved færgen og tog mig ned i et øverum – og så startede vi Skunk Funk.”
SIDE 33 – Det er velkendt at kun de færreste kan leve kun af musikken. Har du også måtte påtage dig bijob i årenes løb eller hvordan har du fået det hele til at gå op i forhold til tid, penge, ressourcer?
LEI MOE – ”I begyndelsen var jeg kontor vikar hos Manpower – men meget hurtig tog musikken over. Jeg har også arbejdet på plejehjem en sommer og når der ikke var musik jobs og småjobs nok at få, så fik jeg supplerende dagpenge. I 2006 fik jeg vikarjob i IC Companys (hovedkontoret) som receptionist og senere var jeg koordinator. Jeg søgte derefter ud i SAS og var der fra 2008-2016, hvilket jeg var meget glad for.”
SIDE 33 – Du har mange fælles kor optrædener sammen med din søster Lupe Moe – ja på et tidspunkt var Lei & Lupe – jo nærmest opfattet som en samlet enhed – og et kvalitetsstempel. Har du til tider savnet at bare at være dig selv, og er det måske den primære årsag til at du nu vender tilbage som solisten Lei Moe?
LEI MOE – ”Nej, Lupe og jeg har altid fungeret rigtigt godt sammen – også i kor, og det har bare været rigtig dejligt at arbejde sammen altid. Med hensyn til min nye album så havde jeg et gammelt ønske om at lave det sidste album, men havde aldrig troet det kunne lade sig gøre. Men på grund af en arv blev det muliggjort.”
SIDE 33 – Du startede i Skunk Funk med blandt andet din bror Lanni – så blev det Dynamoe – og siden udgav du to soloalbum i 1984 og 1986 – hvorefter der gik 37 år før det næste kom! Hvorfor skulle der gå så lang tid?
LEI MOE – ”I 1998 udgav jeg en CD med min søster Lupe Moe, Peter Busborg og Kenny Lübcke – under navnet “4our Like Us”. Den kan høres på Spotify. Jeg befandt mig godt ved at synge kor og den ene dag tog den anden. Jeg havde bestemt mig for at blive pensioneret og så kom muligheden til mig, samtidig med at jeg selv kunne bestemme nøjagtigt hvordan jeg ville havde dette album skulle være”.
SIDE 33 – Dine to første soloalbum var rendyrket pop i tidens meget typiske lyd. Hvorfor blev de egentligt kun udgivet som Lei og ikke som nu under dit fulde navn Lei Moe?
LEI MOE – ”Ja, hvorfor det kun var mit fornavn – det ved jeg ikke – men jeg tror at det var pladeselskabet EMI som bestemte det. Pladeselskaber var meget medbestemmende på den tid.
SIDE 33 – På dit nye album medvirker flere prominente gæster – f.eks. Troels Lyby, Allan Mortensen og Joey Moe. Hvad var kriterierne da du/I skulle vælge gæster til albummet?
”Jeg ville skrive sange om mig og min familie – og gerne havde dem med mig på mit nye album “Lei Moe”. Når det gælder Troels og Allan – så var det noget som opstod hen af vejen – efter at musikken var indspillet. Morten Wittrock kom med ideen om at Troels Lyby ville være oplagt i duet på “Honey” men vi kendte ham ikke og havde ikke hans telefonnummer. Vi fik sendt en mail afsted, og der gik meget lang tid før Troels Lyby svarede undskyldende tilbage, fordi mailen havde sat sig fast i spam mails. Han ville meget gerne være med, hvis vi da ikke havde fundet en anden. Det havde vi ikke, så der kom hurtigt en aftale i stand.”
Lei Moe fortæller efterfølgende at hun selv er meget glad for sangen “Honey” og måtte søge langt ind i selv og omkring 17 år tilbage i tiden for at finde sine følelser samt den stemning frem fra dengang, hvor hun selv gennemlevede en svær tid.
På vej ind til min aftale med Lei Moe hørte jeg “Honey” på repeat i bilen og måtte overgive mig totalt til den smukke og meget intense duet. Den er så elegant og samtidig så følsom. Lei Moe og Troels Lyby er det perfekte match til den sang. Troels Lyby leverer en lækker vokal og samtidig lægger han mange ekstra lag på i fremførelsen med sit fantastiske skuespillertalent, så sammen formår de to at fremstå eminente i deres fælles fremførelse af en sang, der emmer af livets skyggesider.
SIDE 33 – Som det fremgår, optræder I gerne sammen på kryds og tværs i familien. Hvad er det musikken kan og gør for og ved jeres familie? Er det i bund og grund musikken, der er jeres vigtigste DNA?
LEI MOE – ”Jeg tror at musikken var noget som vi alle havde i os. Lanni har altid skrevet musik og har mange flotte numre, som ikke er indspillet endnu og Joey startede meget tidlig med sin musik. Min familie i USA og Hawaii, Samoa er også meget musikalske.
Mine søskende og jeg kom fra et hjem hvor der ikke var et klaver – ej heller var der råd til at vi kunne lære at spille mm. (Min mor var alene med os tre børn). Vi begyndte bare og fandt glæden, samtidig fandt vi ud af at vi kunne det der med musikken.”
SIDE 33 – Dit nye album er lavet i tæt samarbejde med Morten Wittrock, der jo blandt er kendt for sit arbejde med Jes Holtsø. Hvordan kom det samarbejde i stand – og hvordan har jeres rolle fordeling været?
LEI MOE – ”Jes Holtsø ringede til mig og spurgte mig om jeg ville synge kor på hans CD – og det var på denne måde jeg mødte Morten Wittrock. Og det er så ham jeg har skrevet mit nye album med. Morten og jeg har den samme forståelse for hvor vi vil hen med musikken – og vi supplerer hinanden rigtig godt og er blevet rigtig gode venner. Det har været en fornøjelse at lave dette album med Morten Wittrock fordi fremgangsmåden har været helt anderledes og så har det at være så meget selvbestemmende også været et kæmpe plus, ligesom det har været at få hjælp fra mine venner til at lave dette album”
SIDE 33 – Er du tilfreds med det færdige resultat – comeback albummet “Lei Moe” – og hvilket liv håber du det får ude blandt folk?
LEI MOE – ”Jeg er rigtig glad og tilfreds med det færdige resultat – og jeg vil bare så gerne ud og spille. Lige nu venter vi i spænding på at der bliver åbnet op på spillestederne og der tikker nogle jobs ind.”
SIDE 33 – Hvis du nu får hul på bylden, og der måske venter endnu et album. Er der så stadig nogle sangere du stadig drømmer om at synge sammen med. Altså nogle af dem – du trods dit vildt imponerende lange CV – endnu aldrig har sunget sammen med?
LEI MOE – ”På hjemmefronten så er der Johnny Madsen, hvis musikalske stil tiltaler mig meget, samt Anders Blichfeldt. Ud over Danmarks grænser ville Delbert McClinton være den helt oplagte da jeg er glad for hans tilgang og musikalske stil. Vi er allerede i gang med helt nye sange til mit næste album”
Nu finder Lei Moe sin telefon frem og spiller et stykke af sit helt spritnye nummer der har Bob Dylans guitarist med Bob Britt med. Nummeret hedder “Slow Cooking” og starter med elegante og enkle guitartoner fra Bob Britt, der passer perfekt til Lei Moe’s dybe soul lyd i en ret hed langsom rytme. Jeg får lov at lytte med et minuts tid og ville bare ønske at høre den igen. Det lyder allerede lovende for det næste album.
SIDE 33 – Når du ser ned af Memory Lane – er der så nogle helt bestemte øjeblikke eller oplevelser, der står lige lidt mere lysende klart end alle andre?
LEI MOE – ”Ja, det var fantastisk at være på turné med amerikanske Randy Crawford – både her i Europa og Australien. At være opvarmningsband (med DynaMoe) for Deep Purple i Malmø, og selvfølgelig som kor da Bdr. Olsen vandt i Stockholm. Det var en utrolig stor oplevelse, vi havde fået Britt Bendixen (‘Vild med dans’ dommer) til at lave en lille koreografi til os der sang i koret, og det fungerede bare så godt. De svenske Melodi Grand Prix værter havde så meget styr på det, så alt var planlagt ned til mindste detalje.”
SIDE 33 – Er der omvendt så også noget du har fortrudt på din vej i sit musikken verden?
LEI MOE – ”Ja – det var ikke alle genre jeg var lige begejstret for, men det var et arbejde og det var stadigvæk i musikkens verden samt sundt at prøve andre musikalske genre af.”
SIDE 33 – Du er nok den mest benyttede side(wo)man i Danmark med rundt regnet 1700 indspilninger i bagagen. Hvis du skulle vælge en 3-5 album, som du er særlig stolt af at medvirke på, hvilke vil du pege på ?
LEI MOE – ”Rugsted & Kreutzfeldt – TV2 – Kim Larsen – Henrik Strube – Peter Belli. Især når jeg sang kor for Peter Belli og Henrik Strube var der mere frihed som korsanger, der var det ikke så fastsat, som det kunne være i Kim Larsens kor.”
SIDE 33 – Dine kolleger kalder dig en levende legende indenfor din metier. Du hyldes for din professionalisme og din evne til på ingen tid at kunne ‘levere varen’. Hvad er hemmeligheden bag den langtidsholdbarhed?
LEI MOE – ”Det er vigtigt at man gør sit bedste hver eneste gang – og med tiden bliver man dygtigere og hurtigere – alt dette falder mig meget naturligt.”
SIDE 33 – Har du til sidst et godt råd du kan give til de mange unge musikere der står i kulissen og brænder for en karriere – enten som solister eller som sidemen/women?
LEI MOE – ”Jeg ved egentlig ikke hvad jeg vil råde nogen til. Jeg valgte at følge mit hjerte for musikken. Fordi jeg selv var så optaget af musikken i alle afskygninger – fik jeg aldrig en uddannelse, blev aldrig rig – men har fået rigtig mange dejlige oplevelser gennem musikken som jeg ikke vil være foruden. Hvis jeg skulle vælge i dag – så ville en uddannelse være en god ting at falde tilbage på eller supplerer med. Men det et svært valg.”