’Side by Side” – Interview med Troels Skjærbæk

”Jeg prøver at holde mig nysgerrig og åben. Hvis man stagnerer, så sætter det sig jo også hurtigt i den musik, man selv laver, ikke?”

Fotograf: Maria Fremming

SIDE 33Hvad er din indgangsnøgle til hele den store musikalske verden du har været en del af siden dine teenageår og til valget af dit instrument?

”Udover solid støtte fra mine forældre og en bror, der spiller guitar, så havde vi på min folkeskole en musiklærer Hans Bjørnholt, der nok var det nærmeste man kom en rigtig hippie i det Midtjyske. Han spillede alt slags musik for os og lavede alle mulige konstellationer, hvor vi skulle spille sammen. At det lige blev bas i sidste ende, var måske lidt tilfældigt.

Jeg blev som 12-årig spurgt om jeg havde lyst til at spille med i et band i den lille by, jeg kommer fra – og da der allerede var en guitarist i bandet, så spurgte jeg bassisten i min brors band om jeg ikke måtte købe hans gamle bas. Den fik jeg for 125 kr. – dog kun med to strenge. Men det var starten på det hele” 

SIDE 33 – Hvordan bevarer du så overblik, og evnen til at spille så tight og med den ro, indlevelse og overskud uanset hvilken artist du spiller med? – og hvordan kan du i det hele taget rumme så mange numre i fingre og hoved? 

”Det er egentlig ikke noget jeg tænker så meget over. Jeg forbereder mig selvfølgelig en hel del, men det er ligesom om at når jeg først har det inde i systemet, så går det lidt af sig selv. Tror det er det samme for de fleste mennesker. De bruger jo også år på at uddanne, specialisere og dygtiggøre sig – og så finder man jo nogle teknikker, der sidder fast.”

SIDE 33 – Du har været kapelmester på den meget roste række af koncerter under navnet “Leonard Cohen – en hyldestkoncert” med et hold bestående – ud over dig selv – af så stærke kræfter som Signe Svendsen, Sara Indrio, Bjørn Fjæstad, Steen Jørgensen, Mike Andersen, Claus Hempler, Palle Hjorth, Lars Skjærbæk, Mads Andersen.

I sportens verden siger man – “Never change a winning team” – og det råd ser du ud til at følge. Samme hold skal næste år – fra januar – ud til en tilsvarende koncertrække for at hylde Bob Dylan (der fylder 80 næste år).

Kan du sætte lidt ord på hvad det er der fungerer så godt ved det her hold af musikere, og hvordan du egentlig fik sammensat lige præcis dette hold sammen

”Igen er det jo lidt tilfældigt. Amager Bio bad mig i forbindelse med Cohens død at sammensætte et hold til en hyldestkoncert. Her spurgte jeg så en god portion af de musikere og sangere, som jeg allerhelst ville høre fortolke ham. Det var egentlig ikke meningen at det skulle være flere koncerter, men holdet svingede vildt godt sammen og responsen fra publikum var enorm, så vi satte lidt flere koncerter op – og publikum strømmede til.

På holdet har vi hele tiden været klar over at vi nok ikke skulle fortsætte det koncept for evigt, men lysten til at spille sammen har været stor – og med et hold af inkarnerede Dylan-fans, så lå den jo lige til højrebenet.

Det er nogle koncerter jeg ser vanvittigt meget frem til – to aftener med to forskellige sætlister på hvert spillested – tænker det må være lige i Dylans ånd.”


SIDE 33 – Du er sandsynligvis en af landets mest travle musikere. Hvad afgør om du siger til eller fra når du får tilbudt et spille- eller studiejob – og hvordan får du det hele til at gå op i sidste ende? 

”I sidste ende er det jo altid musikken, der skal tiltale en. Jeg føler, at jeg har været heldig at spille med en lang række artister, hvor jeg elsker musikken og samtidig også nyder det sociale. Det kan godt være lidt af et puslespil, men med lidt planlægning (og af og til lidt tålmodighed fra artisterne), så plejer det at lykkes…”

SIDE 33 – Man ser dig altid med et smil på læben, og et lunt glimt i øret – men er der også en anden side af dig, som vi ikke lige ser mens du på scenen? 

”Ha ha – det skal du nok spørge mine kollegaer om. Tror egentlig ikke der er så mange skjulte sider. Jeg føler mig heldig og privilegeret over at kunne have sådan en levevej – og det er nok det, der kommer til udtryk på scenen.”  

SIDE 33 – Hvis du skulle fremhæve de største musikalske oplevelser du har haft, og hvor du selv har spillet en rolle, hvilke ville du så pege på? 

”Der er mange. Siden jeg begyndte, har jeg jo altid sat mål foran mig. Først var det at få lov til at spille på Fermaten i Herning, så var det at få en pladekontrakt. Så blev målet at kunne leve af musikken og spille på de store scener. Så koncerter i udlandet – og lave plader, der får en betydning for lytteren. Jeg har været heldig at de fleste mål for længst er indfriede, men der kommer hele tiden nye mål og ting, jeg glæder mig til – og så kan jeg mærke at målene mere og mere bliver af kreativ karakter – at være med til at skabe fantastisk musik helt fra bunden – og måske mindre at sole sig i succesen til de store koncerter. Mit nye mål er lige helt beskedent, nemlig at få startet stille og roligt op for live musikken igen så vi kan blomstre igen. Ikke kun for mig men for alle.”


SIDE 33 – Hvad skal der være plads til – udover musik – i dit liv?

”Altid familien – og mere har der egentlig ikke rigtigt været tid til de sidste 16 år, men nu hvor ungerne er blevet større, så er det måske tid til at finde en hobby – fluefiskeri, blomsterbinding eller noget lignende! 

Forleden dag fandt jeg mig selv i at der pludselig var alene tid nu hvor ungerne er så store at du ikke behøver mig hele tiden og min kone var på arbejde. Måske ville oldboys fodbold være en ide i fremtiden”

SIDE 33 – Hvad kan slå benene væk under dig?

”Udover private begivenheder, så er det når en sang er perfekt (i min verden) – når tekst og musik bare smelter sammen – og når arrangementet laver prikken over i’et. Der er heldigvis mange eksempler gennem historien, men jeg bliver lige imponeret og rørt hver gang….

Vi heldigvis beriget med så mange fantastiske sange i alle kategorier, der kan det. Nogle gange kan en popsang ramme så rent og direkte, som fx. “It must have been love” med Roxette, “All by myself” med Eric Carmen eller “I have nothing” med Whitney Houston – hvor udførelse, tekst og musik bare går op i en højere enhed.

Det samme findes i tusindvis i alle kategorier og stilarter. Det er jo det, der gør musikken så smuk – og i min verden og den stilart, jeg nok er mest hjemme i, så er det svært at slå “Every grain of sand” med Bob Dylan, “The River” med Bruce Springsteen, “Tom Traubert’s Blues” med Tom Waits eller “Gentle on my mind” med Glen Campbell eller…eller…..eller. Tror jeg kunne blive ved hele natten!”  

SIDE 33 – Hvad gør en forskel i dit liv?

”Der er mange ting, der gør en forskel, men noget af det jeg sætter mest pris på er kontakten til andre mennesker. At vi lytter til hinanden og behandler hinanden med respekt – også selvom vi er uenige. Mit job er jo udpræget socialt – og det er noget af det jeg allerbedst kan li’.”

SIDE 33 – Har du et musikalsk forbillede? – og hvilken musik lytter du til af ren og skær fornøjelse? 

”Det skifter som vinden blæser. Alle de store forbilleder (Dylan, Young osv.) men også smallere artister, som man lige rammer ved en tilfældighed.

Nogle gange er det skønt med jazz, når man har spillet en længere rock-tour – og andre gange kan musikken ikke blive hård nok. Det er meget forskelligt. Jeg prøver at holde mig nysgerrig og åben. Hvis man stagnerer, så sætter det sig jo også hurtigt i den musik, man selv laver, ikke?”

Leave a Replay

Vil du være en del af ”SIDE 33"?

Få Nyhedsbreve og andre fordele. Skriv dig op her, og hør nærmere.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.